EU-Kommissionens formand bliver gudmoder til dansk containerskib med methanol-motorer
Torsdag 14. september 2023 kl: 09:29
Af: Redaktionen
(Foto: A.P. Møller - Maersk)
Torsdag bliver A.P. Møller - Mærsk’s nye containerskib, der kan sejle på methanol, navngivet i København af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Med skibet, der bliver verdens første containerskib bygget med motorer, der kan sejle på methanol, er den danske rederi-koncern med til at skærpe kursen mod mindre CO2-udledning fra søtransport
Det nye containerskib, der har en kapacitet på 2.100 teu og sejler under dansk flag, vil efter dagens navngivningsceremoni blive liggende ved Toldboden i Københavns Havn i en uge, hvor det vil danne rammer om en række aktiviteter og arrangementer. Herefter vil det 172 meter lange containerskib blive indsat på Maersk' containerruter i Østersøen.
A.P. Møller - Mærsk har indgået en aftale om leverancer af biobaseret methanol med norske Equinor. Aftalen skal sikre, at den danske rederikoncern med det nye containerskib kan skære ned på CO2-udledningen.
Når A.P. Møller - Mærsk indsætter det nye skib - og flere tilsvarende i den kommende tid - vil det øge efterspørgslen efter biobaseret methanol og methanol produceret ved hjælp af vind- og solenergi - og dermed øge interessen for at producere eksempelvis e-methanol, der er en effektiv måde at begrænse CO2-udslippet på.
I Danmark bliver der i øjeblikket arbejdet på flere anlæg, der kan producere e-methanol. Et eksempel er European Energy's anlæg, der er ved at blive påført i Kassø ved Aabenraa. Anlægget, der vil få energi til produktionen fra Nordeuropas største solcellepark, som European Energy også er i gang med at bygge i Kassø, er projekteret til at kunne producere 30.000 ton e-methanol om året.
Omkring halvdelen af produktionen er på forhånd solgt til Maersk.
European Energi oplyser også, at overskudsvarme fra e-metanolanlægget i Kassø skal levere varme til 3.300 husstande, der er tilsluttet Aabenraa Fjernvarme.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Besætningerne på to færger fik uanmeldt besøg - og et alt var i orden
- Lodsselskab har hentet sin nye driftsdirektør hos Søværnet
- Svensk rederi fik dansk rejsepris
- Ny lov skal samle og styrke beredskabet for trafikken på tværs af landet
- Containerskib under færøsk flag var det første til at få landstrøm i Aarhus
- Ny containerrute kan styrke forbindelsen mellem Belgien og Danmark
- Gamle færgehavne skal igen kunne modtage færger
- Kapitalforvalter fra USA har godt fem procent af aktierne i dansk transportkoncern
- Kommunale ø-færger får støtte fra staten til at betale for dieselolie
- Sygeplejerske skiftede til søfragt - og vandt landspris på fiskemelsfabrik
- Transport- og logistik-mand skifter Esbjerg-virksomhed ud med en i Greve
- Svensk færgerederi køber op i Norge
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




