Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Lufthavn og flyselskaber er blevet enige om højere takster for de kommende fire år

Fredag 1. september 2023 kl: 08:30
Af: Redaktionen

Københavns Lufthavn er blevet enig med de største flyselskaber om vilkår og betingelser i en ny fire-årig takstaftale om prisen for brug af baner, terminaler og services. Ledelsen i Københavns Lufthavn peger på, at aftalen er fundamentet for lufthavnens økonomi og evne til at investere i fremtiden og fastholde sin position som internationalt trafikknudepunkt

Enigheden er opnået efter flere måneders forhandlinger mellem flyselskaberne og Københavns Lufthavn. Den kommende aftale omfatter de største flyselskaber i Københavns Lufthavn - SAS og Norwegian.
 

- Vi har haft et godt og konstruktivt forhandlingsforløb. Med en aftale vil lufthavnen og flyselskaberne i de kommende år have forudsigelighed i forretningen og en fælles platform til samarbejdet om for eksempel investeringer, ruteudvikling, effektiv drift og den grønne omstilling, siger administrerende direktør Thomas Woldbye, der snart skifter til Heathrow Lufthavn ved London.


Taksterne i lufthavnen er faldet med 9 procent siden 2017. Med den kommende aftale, der gælder perioden 1. januar 2024 - 31. december 2027, vil taksterne for at benytte lufthavnens baner, terminaler og services stige 28 procent. Det svarer til en regulering fra i gennemsnit 170 til 217 kroner per passager.
 

- De takster, flyselskaberne betaler for at bruge lufthavnen, er fundamentet for vores økonomi og evne til at investere i fremtidens lufthavn, den grønne omstilling og fastholde positionen som Danmarks og Nordeuropas internationale trafikknudepunkt, påpeger Thomas Woldbye.
 

Med den kommende aftale følger Københavns Lufthavn tendensen fra de andre store, ikke-statsejede lufthavne i Europa, der også har reguleret taksterne.


Thomas Woldbye påpeger, at Københavns Lufthavn forsat vil være konkurrencedygtig i markedet på pris og ikke mindst kvalitet og effektivitet.


De aftalte hovedelementer skal nu formaliseres og derefter forelægges de flyselskaber, der ikke er en del af aftalen, og dernæst Trafikstyrelsen til godkendelse.

 
Efter godkendelse hos Trafikstyrelsen vil de nye takster træde i kraft 1. januar 2024 og løbe til udgangen af 2027. Da aftalen først træder i kraft ved årsskiftet, får den ingen betydning for de udmeldte forventninger til indeværende regnskabsår.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportkoncern justerer sine priser i opadgående retning
- Lufthavn på Djursland nåede op på godt 55.000 rejsende
- Nordjysk lufthavn nåede andenstørste rejsemåned
- Fransk-hollandsk luftfartsselskab køber af 1,5 millioner ton mere bæredygtigt flybrændstof
- Aalborg og Nuuk bliver forbundet direkte med ny flyrute
- Det er en fantastisk nyhed
- Skandinavisk flyselskab udvider antallet af ruter fra København
- Indisk it-virksomhed udvider samarbejde med britisk flymotorproducent om brintteknologi
- Stor tysk transportkoncern får dansk ejer
- Færre fly fragtede flere passagerer
- Regeringen skal investere i markedet for grønne brændsler
- Charterrejser prægede sommertallene i jysk lufthavn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst