Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Veteraner mødes i Sæby

Tirsdag 8. august 2023 kl: 13:53
Af: Redaktionen

Knap 200 lastbiler af ældre dato er meldt til Nordjysk Veteranrally, der har udgangspunkt hos Dekra AMU Center på køreteknisk anlæg i Sæby lørdag 12. august. Nordjysk Veteranrally, der er Danmarks største af sin slags, afholdes i år for ellevte gang og arrangeres af foreningen Dansk Lastbil Nostalgi

- Vi glæder os meget til igen i år at afholde veteranrallyet. Det er 11. gang Dansk Lastbil Nostalgi afholder arrangementet, og det er altid en fantastisk dag fuld af glade mennesker, smukke lastbiler og masser af aktiviteter, siger formand for Dansk Lastbil Nostalgi, Karsten Trend Poulsen.


Veteranrallyet, der har Dekra som sponsor, starter lørdag formiddag, hvor borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit Hansen (S), byder velkommen. Herefter skydes selve rallyet i gang, hvor kommentator Chris Svendsen, en efter en vil sende de deltagende veteranlastbiler ud på en køretur i det nordjyske. Lastbilerne begynder at vende retur til DEKRA omkring kl. 14. Man kan også følge dem på ruten, samt hos Stiholt i Sæby ved frokosttid. Deltagerne begynder at ankomme til Sæby onsdag aften, hvor nogle af biler kommer til havnen i Asaa.


I veteranrallyet deltager der lastbiler fra både Danmark, Sverige og Norge, og der er noget at se på for alle generationer.


- Der er altid lastbiler til enhver smag til Nordjysk Veteranrally. Nogle går op i de ældre lastbiler fra 1930’erne, mens andre finder de nyere lastbiler fra 1980’erne mere interessante, og der er god mulighed for at opleve begge dele på dagen. Uanset årgang, er det altid imponerende at se, hvordan lastbilerne er blevet restaureret. Mange af lastbilerne er fundet på skrotpladser, men står i dag flottere end da de var nye, siger Karsten Trend Poulsen.


Der er gratis adgang til pladsen for alle, der har lyst til at kigge forbi og se på veteranlastbiler. Pladsen vil hele dagen summe af aktiviteter hos de mange forskellige udstillere, hvor der, udover veteranlastbiler, også vil være mulighed for at se på modellastbiler, fjernstyrede lastbiler med mere.
Der vil også være aktiviteter for de helt små. Ligeså sørger Dansk Lastbil Nostalgi for at der kan købes mad og drikke hele weekenden i garagen hos Dekra.


Dansk Lastbil Nostalgi har foreningslokaler i Klokkerholm og har over 500 medlemmer. Foreningens medlemmer har en fælles interesse i lastbiler. Man mødes hver anden lørdag i foreningens lokaler til hyggesnak om lastbiler. Ligeså arrangeres der køreture rundt i hele landet fra april til oktober.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- - Jeg vil være en moderne leder
- ADR-transporter kører ofte på den anden side af reglerne
- Fransk trækker kørte fire stjerner hjem i sikkerhedstest
- Jumbotrailer med hydraulisk rampe kan bruges til maskintransport
- Fem stjerne i sikkerhedstest udløser kommentarer
- Syv lastbilproducenter har fået tjekket sikkerheden
- Elektriske lastbiler har fået en større andel
- Transportfirma i Skive har fået de første to ud af syv
- Snyd med førerkort udløste betingede fængselsstraffe og bøder
- Færgehavn i Skåne får ny direktør
- Cyklist fik alvorlige skader efter højresvingsulykke
- Puljen har indbyggede problemer - og de skal minimeres hurtigst muligt

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst