Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportkoncern donerer transportudstyr til Ukraine

Fredag 2. juni 2023 kl: 10:52
Af: Redaktionen

Transportkoncern donerer transportudstyr til Ukraine
Ukraines ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, sammen med koncernchef i DSV, Jens Bjørn Andersen. (Foto: DSV)

Transport- og logistikvirksomheden DSV donerer transportudstyr til Ukraines militær til en værdi af 3,5 millioner kroner. Den første del af donationen blev leveret onsdag i denne uge

Godt et år efter, at Rusland invaderede Ukraine, har krigen skabt et behov for en lang række forsyninger og forskelligt udstyr til landet og dets militær. For at imødekomme dette behov og vise sin støtte til Ukraine donerer transport- og logistikvirksomheden, DSV, transportudstyr til en værdi af ca. 3,5 millioner kroner til det ukrainske militærs 15. og 21. brigade. Donationen omfatter busser, lastbiler og trailere samt yderligere transportudstyr.


Den første del-leverance ankom til Ukraine onsdag i denne uge, og DSV forventer, at alt materiel og udstyr vil være leveret midt i juni. 


DSV understreger, at transportudstyret have en stor værdi for de væbnede styrker i Ukraine og vil blandt andet kunne anvendes til mobilisering af militære enheder og levering af forsyninger. 


Akut behov for støtte
Jens Bjørn Andersen, Group CEO i DSV, er glad for at kunne bidrage til den samlede støtteindsats for Ukraine og tilbyde virksomhedens opbakning til det krigsramte land.


- Jeg er dybt bevæget over det ukrainske folks ukuelighed i så svær en tid. Og det gør mig stolt at se den fælles indsats, vores medarbejdere på tværs af organisationen har ydet siden invasionen. Vores lokale selskaber rundt om i landene har igangsat forskellige initiativer til støtte for Ukraine i form af donationer af varer og anden form for hjælp, og jeg er glad for, at vi kan fortsætte med at vise vores støtte til landet, siger han.


DSV’s donation er kommet i stand efter en dialog mellem Jens Bjørn Andersen og Mykhailo Vydoinyk, Ukraines Ambassadør i Danmark, som delte en liste over brigadernes specifikke behov med transport- og logistikvirksomheden. Ambassadør Mykhailo Vydoinyk understreger den forskel, donationer fra private virksomheder gør for landet.


- Som situationen er nu, har vores militær et kæmpe behov, og vi er afhængige af aktiv hjælp fra vores samarbejdspartnere. Jeg er overbevist om, at DSV’s donation til det ukrainske militærs 21. og 15. brigade vil styrke logistikken ved fronten betydeligt, siger Mykhailo Vydoinyk og fortsætter:


- Jeg vil gerne opfordre andre virksomheder i Danmark til at følge DSV’s eksempel og bidrage med støtte, der kan hjælpe vores væbnede styrker med at lykkes. Ukraines Ambassade i Danmark deler gerne en liste over vores brigaders akutte behov.


Et utroligt drive
Efter invasionen af Ukraine i foråret 2022 var DSV blandt de første danske virksomheder til at forlade Rusland. DSV genoptog sine aktiviteter i Ukraine i maj 2022 efter midlertidigt at have indstillet driften, og siden har virksomhedens aktiviteter kørt på fuld kraft i landet, hvor velfungerende transport og logistik er afgørende for at sikre adgang til livsvigtige varer.


Jens Bjørn Andersen fremhæver vigtigheden af det arbejde, som DSV’s ukrainske medarbejdere udfører.


- Jeg er meget imponeret over vores ukrainske medarbejdere og deres utrolige drive og urokkelige indsats for at holde deres lands forsyningskæder i gang. DSV’s donation til det ukrainske militær er en måde, vi kan anvende vores kompetencer til at hjælpe vores kollegaer og resten af den ukrainske befolkning, siger han. 



Hvis man er interesseret i at vide mere om, hvordan ens virksomhed kan støtte Ukraine og landets militær, kan man kontakte Ukraines Ambassade i Danmark.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Bogie-trækker fra Holland kører for vognmand i Herrested
- Falster-vognmand fik nyt gående alu-gulv i foråret
- Chauffører kan lade op med gratis træning på truckstop ved Horsens
- City-trailer med gardiner har en enkelt aksel
- Ja til kloge løsninger - nej til mere bureaukrati
- Regeringen har lagt retningen for fremtidens erhvervsliv
- Skattesænkning kan sætte skub i generationsskifte hos vognmænd
- Økonomi og sundhed kan aflæses i lastbilernes alder
- El-drevne lastbiler er kommet i arbejde
- Danske lastbiler arbejdede det samme
- Tysk kombiselskab transporterede 815.467 lastbillæs - 15,9 procent færre end året før
- Tørring-vognmand trak tip-trailer med fire-aksler hjem fra Hedensted

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst