Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
EFTER AFSTEMNING I FOLKETINGET:

50.000 pensionister kan beholde deres folkepension uden modregning

Torsdag 1. juni 2023 kl: 13:41
Af: Redaktionen

Folketinget har i dag med stort flertal vedtaget at ændre modregningsreglerne for folkepensionister. Lovændringen, der skal gøre det mere attraktivt at arbejde efter pensionsalderen, betyder, at folkepensionister vil modtage det fulde grundbeløb og pensionstillæg, selvom de har en arbejdsindtægt ved siden af. Beskæftigelsesministeriet forventer, at lovændringen vil berøre omkring 50.000 pensionister i 2025, som med lovændringen vil få et større beløb udbetalt, hvis de fortsætter med at have en arbejdsindkomst efter pensionsalderen

Det forventes, at de berørte folkepensionister i gennemsnit vil modtage omkring 30.000 kroner mere før skat i årlig udbetalt folkepension som følge af afskaffelsen af modregningen. For eksempel skønnes det, at godt 9.000 pensionister vil opleve en fremgang i ydelsen på mellem 10.000-20.000 kroner årligt. 


Det skønnes endvidere, at forslaget vil bidrage til en stigning i arbejdsudbuddet med cirka 950 ekstra fuldtidspersoner i 2023, stigende til cirka 1.050 personer i 2025. 


Afskaffelsen af modregning som følge af folkepensionisters egen indtægt har virkning fra 1. januar 2023. Det betyder, at de folkepensionister, der har fået og vil få nedsat deres grundbeløb og pensionstillæg i løbet af 2023 på grund af deres arbejdsindtægt, vil få pengene tilbage i forbindelse med efterreguleringen af pensionen for 2023, som finder sted i 2024.


- I dag er en rigtig god dag for op mod 50.000 folkepensionister, der oplever at blive modregnet i deres folkepension, fordi de arbejder ved siden af. De kan nu sige ja til ekstra arbejde uden at blive modregnet. Det vil naturligvis være en økonomisk motivation for mange, og vi forventer, at flere pensionister, der kan, vil fortsætte med at arbejde, siger  beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).


Hun peger på, at lovændringen vil gavne både den private og den offentlige sektor, der står og mangler hænder, da seniorer med deres viden og erfaring udgør en værdifuld ressource.


- Jeg synes, vi med forslaget har fundet den rette balance, da folkepensionen fortsat er målrettet dem, der har mindst. Derfor er det også alene folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, der er berørt af de ændrede regler for modregning, siger Ane Halsboe-Jørgensen.


Interesserede kan læse lovforslaget her:






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst