Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
DOKUMENTATION:

Her er de økonomiske vismænds ord om den kilometerbaseret vejafgift

Onsdag 31. maj 2023 kl: 09:42
Af: Redaktionen

Tirsdag fremlagde Det Økonomiske Råd - også kaldet for vismændene - deres halvårlige diskussionsoplæg - Dansk Økonomi, forår 2023. I rapporten kan man blandt andet læse om den kilometerbaserede og CO2-afhængige vejafgift, som SVM-Regeringen har flertal for, og som er ved at blive behandlet i Folketinget. Vismændene skriver blandt andet, at den kilometerbaserede vejafgift er positiv, men har for lave satser - og at den samtidig ikke bør afhænge af CO2-udledningen, der reguleres mere målrette gennem brændstofafgifter

I rapporten skriver Det Økonomiske Råd om den kilometerbaserede vejafgift:

Kapitel 1 - fra indledningen:


Kilometerbaseret vejafgift er positiv, men har for lave satser

Der blev i marts 2023 indgået aftale om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler, hvilket indebærer en øget beskatning af tung vejtransport. Det er hensigtsmæssigt, at beskatningen øges, og at afgiften gøres kilome- terbaseret. Afgiftssatserne er imidlertid fortsat betydeligt lavere end de eksterne omkostninger, og de samfundsøkonomiske gevinster ved om- lægningen kunne dermed øges ved at hæve satserne. Kilometerafgiften bør samtidig ikke afhænge af CO2-udledningen, der reguleres mere målrette gennem brændstofafgifter.


Kapitel 1 - Klimapolitik:

I afsnittet Klimapoliti skriver vismændene om den kilometerbaserede og CO2-afhængige vejafgift:

I marts 2023 indgik regeringen en aftale om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler med Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Aftalen svarer i store træk til den foregående regerings aftale af samme navn, hvor der dog ikke blev fremsat et lovforslag pga. folketingsvalget. Aftalen indebærer, at den eksisterende periodebase- rede vejbenyttelsesafgift (Eurovignetten) omlægges til en kilometerbaseret afgift fra 2025. Omlægningen indebærer en øget beskatning af den tunge vejtransport. 


"Aftale om omlægning af lastbilafgifter ... 
... er hensigts- mæssig, men satser er for lave"


Det er hensigtsmæssigt, at beskatningen øges, da de eksterne omkostninger fra trængsel, ulykker, støj, luftforurening og slitage på vejnettet overstiger den eksisterende beskatning. Det er ligeledes positivt, at afgiften gøres kilometerbaseret, da de eksterne effekter er knyttet til an- tallet af kørte kilometer. Afgiftssatserne er imidlertid fortsat betydeligt lavere end de eksterne omkostninger, og de samfundsøkonomiske gevinster ved omlægningen kunne dermed øges ved at hæve satserne. 


Som led i aftalen differentieres den kilometerbaserede afgift ikke blot efter køretøjets vægt, samt hvorvidt de kørte kilometer sker i eller udenfor de store byer (de såkaldte miljøzoner), men også efter køretøjets CO2-emissionsklasse. 


"Vejafgifter bør ikke afspejle klimahensyn ... 
... men bør differentieres efter tidspunkt på dagen"


Da drivhusgasudledningerne er knyttet direkte til brændstofforbruget, beskattes klimaskaden imidlertid mere præcist via brændselsafgifterne end via differentiering af den kilometerbaserede vejafgift. Det er uhensigtsmæssigt at differentiere kilometerafgiften efter CO2-udledningen, der i stedet bør reguleres gennem brændstofafgifter. 


Beregninger i Økonomi og Miljø, 2021 peger på, at der er betydelige samfundsøkonomiske gevinster forbundet med at differentiere vejafgifter efter hvor og hvornår, der køres. Den aftalte afgift ville blive yderligere målrettet de eksterne omkostninger, hvis den også differentieres efter tidspunktet på dagen. Det er derfor positivt, at der fra andet halvår 2023 gennemføres udviklingsforsøg, hvor der blandt andet lægges op til forskellige takster i myldretid og ikke-myldretid. Jævnfør DTU og Sund & Bælt. 










Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Bogie-trækker fra Holland kører for vognmand i Herrested
- Falster-vognmand fik nyt gående alu-gulv i foråret
- Chauffører kan lade op med gratis træning på truckstop ved Horsens
- City-trailer med gardiner har en enkelt aksel
- Ja til kloge løsninger - nej til mere bureaukrati
- Regeringen har lagt retningen for fremtidens erhvervsliv
- Skattesænkning kan sætte skub i generationsskifte hos vognmænd
- Økonomi og sundhed kan aflæses i lastbilernes alder
- El-drevne lastbiler er kommet i arbejde
- Danske lastbiler arbejdede det samme
- Tysk kombiselskab transporterede 815.467 lastbillæs - 15,9 procent færre end året før
- Tørring-vognmand trak tip-trailer med fire-aksler hjem fra Hedensted

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst