Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportkoncern er tilfreds med resultatet

Tirsdag 30. maj 2023 kl: 10:58
Af: Redaktionen

Transportkoncern er tilfreds med resultatet

På trods af kapacitetsudfordringer, øgede brændstofomkostninger og ændrede rammevilkår kan transportkoncernen Frode Laursen A/S vise stabile fremskridt i regnskabsåret 2022. Det gælder både på den finansielle og på den grønne front

Transportkoncern er tilfreds med resultatet
Økonomidirektør Jesper Bejstrup, Frode Lauersen A/S.
Frode Laursen A/S kom ud af 2022 med et overskud på 35,7 millioner kroner efter skat. Omsætningen endte på 2.216 millioner kroner, mens egenkapitalen ved årets udgang var på 220 millionr kroner og dermed gav koncernen en soliditetsgraden er 26,4 procent.


Som forventet blev både omsætning og indtjening i 2022 præget af implementeringen af EU’s vejpakke, der gjorde det vanskeligere og dyrere at udføre visse typer transportopgaver.


Samtidig steg brændstof- og øvrige energiomkostninger som følge af krigen i Ukraine. Det lykkedes ikke for Frode Laursen at få alle øgede omkostninger ført videre til transportkøberne, men til gengæld medvirkede en række produktionsfremmende aktiviteter til, at virksomhedens ledelse anser årets resultat som tilfredsstillende.


- Vi havde forberedt os på et meget omskifteligt år, og det lykkedes os ved hjælp af dygtige og loyale medarbejdere at håndtere en udfordrende periode på en tilfredsstillende måde, siger økonomidirektør Jesper Bejstrup.
 

CO2-udslippet er faldet med 18 procent siden 2020
Kort før offentliggørelsen af regnskabet udsendte Frode Laursen sin bæredygtighedsrapport for 2022, der i lighed med året før viser en nedgang i virksomhedens CO2-emission.


Frode Laursen har et erklæret mål om at mindske sin CO2-emission med 35 procent fra 2020 til 2030.  Fra 2020 til 2022 er det lykkedes at sænke emissionerne med 18 procent, hvilket ifølge koncernen er et markant resultat inden for for transport- og logistikerhvervet.


I 2022 faldt virksomhedens udledning af CO2 med 6 procent som følge af et mindre energiforbrug og et øget brug af alternative brændstoffer som HVO-biodiesel og biogas.


- Vi er stolte af at kunne fastholde de gode takter og formå at nedbringe vores emissioner, så vi på to år har nået 18 procent. Den grønne omstilling ligger højt på Frode Laursens agenda, og vi vil i 2023 arbejde målrettet på at sænke vores emissioner endnu mere, siger Jesper Bejstrup.
 

Forventninger til 2023
Frode Laursen ønsker at udbygge sin position som en stærk logistikpartner på forretningsområderne lagerlogistik samt nationale og internationale trafikker inden for segmenterne dagligvarer, byggevarer og recycling i Nordeuropa.
 

Ledelsen i Frode Laursen forventer en forøgelse af kundeporteføljen i 2023, men at aktiviteten hos eksisterende kunder vil være lavere på baggrund af blandt andet faldende efterspørgsel hos forbrugerne. Samtidig forventer Frode Lauersen's ledelse en stigning i omkostningerne på baggrund af inflation og i særlig grad de stigende lønomkostninger i de lande, hvor koncernen har aktiviteter. 
 






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Webside forklarer og oplyser om ny kilometerbaseret og CO2-afhængig vejafgift
- Havneselskab fra Fredericia kan blive medejer af havn i Thy
- Havnen i Aarhus bliver til et aktieselskab
- Transportministerens forslag om vinterdæk er sendt i høring
- Vognmandsformand sender nytårshilsen
- Skrothandler har overført en nye tre-akslet anhænger til Skibby på Sjælland
- Chauffører og vognmænd er blevet enige om nye satser for skattefri rejsegodtgørelse
- Transportministeren overvejer at droppe 25-timersreglen for parkering på rastepladser
- Fire-akslet anhænger har et udtræk på fire meter
- Møbeltransportør i Randers får ny ejer
- Transportvirksomhed i Hjallerup fik 13 måneder
- Politiet undlader at tiltale i en større sag om dyretransporter

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst