Speditionsfirma leverer solidt 2022-resultat - og skruer ned for 2023-forventningerne
Tirsdag 23. maj 2023 kl: 11:51
Af: RedaktionenSpeditionsfirmaet Alpi Air & Sea A/S, der har hovedsæde i Herning, har offentliggjort regnskabet for 2022, der viser et solidt resultat på 58,9 millioner kroner før skat
De to direktører, Morten Høgsberg Nielsen og Kjeld Tygesen, udtrykker tilfredshed med resultatet og peger på, at Alpi Air & Sea A/S har haft god fremgang på alle forretningsområder og opnået en solid markedsposition i sit primære segment - de små og mellemstore virksomheder.
- Virksomheder, der har brug for fleksibilitet, nærvær og hands on i samarbejdet. Det er der fortsat et marked for, siger Morten Høgsberg Nielsen og Kjeld Tygesen Nielsen og fortsætter:

Alpi's to direktører Morten Høgsberg Nielsen og Kjeld Tygesen.
- Markedet og forsyningskæderne har været udfordret i 2022, og vi er stolte af, at vores medarbejdere navigerer godt og finder løsninger i en verden, der er under konstant forandring.
Forventningerne til 2023 er dæmpet
For transportsektoren har markedsvilkårene i 2023 ændret sig i forhold til 2022. Det betyder, at de fleste speditører forventer nedgang i 2023. Det gælder også hos Alpi Air & Sea A/S.
- Der har ikke været vækst i verdenshandlen de første måneder af 2023, og flere lande er fortsat pressede af høj inflation. Det sammenholdt med den nuværende geopolitiske situation gør, at markedet er præget af noget usikkerhed. Så derfor forventer vi en nedgang i 2023 - på både top og bund, siger to direktører.
På trods af de lavere forventninger til 2023 er Alpi's direktion både tilfreds og fortrøstningsfuld.
- Vi har en del spændende projekter på tegnebrættet, som skal være med til at fortsætte den positive og solide udvikling On going-ændringer i markedssituationen er en del af manges hverdag. Det handler om at være både omstillingsparat og omstillingsdygtig, siger Morten Høgsberg Nielsen og Kjeld Tygesen Nielsen og tilføjer:
- Og så at fortsætte arbejdet, der er forankret i de dyder, vi er funderet på: umage, omtanke og ansvarlighed.
Fakta om Alpi Air & Sea A/S:
- Alpi Air & Sea A/S er en del af Alpi Group, som tilbyder full-service transport og logistik Worldwide med afdelinger i 77 lande
- Alpi Air & Sea A/S blev etableret i Danmark i 1992 med hovedkontor i Herning - og afdelinger i Kolding, Karlslunde, Padborg og Odense.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Lufthavn kom ud af 2024 med et underskud 82,3 millioner kroner
- Lufthavn på Djursland har oplevet fremgang i årets første seks måneder
- Brancheorganisation på energiområdet får ny politisk chef
- Fortroligt notat om lufthavn er blevet lækket
- Nordjylland har fået direkte flyforbindelse til Grønland
- Lufthavn på Fyn kom ud med underskud
- Den norske stat har tjent en halv milliard på salg af aktier i flyselskab
- Flere flyver via lufthavnen i København
- Passagertal nåede sit bedste maj-tal i over ti år
- Passagertal i lufthavn ved Limfjorden var tæt på 2022-tal
- International transportkoncern fra Hedehusene udvider partnerskab med FN-organisation
- Lufthavn i Sydjylland bragte årsresultatet op - og ser frem til et år med færre passagerer
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |