Containere kører cirka 10 kilometer med tog
Mandag 22. maj 2023 kl: 11:11
Af: RedaktionenSiden påske har der kørt et ugentligt containertog mellem Taulov og Fredericia Havn. Servicen er etableret i samarbejde mellem DB Cargo Scandinavia, Fredericia Shipping og ADP. Målet er på sigt at skabe et mere klimavenligt og fleksibelt alternativt til containertransport med lastbil mellem Fredericia Havn og Taulov
- I første omgang har vi kørt ugentlige tog mellem terminalerne i april og maj, men på sigt håber vi at kunne køre tog dagligt for på den måde at sikre, at vores kunder kan indlevere og afhente containere i Taulov uafhængigt af, hvornår på ugen skibsanløbene på Fredericia Havn ligger, siger Klaus G. Andersen, der er administrerende direktør i Fredericia Shipping.
- Vi håber, at flere kunder i fremtiden vil tilvælge vores togservice og indlevere og afhente både import- og eksportcontainere på Taulov Container- og Baneterminal, som ligger tæt op ad afkørslen til motorvej E45. Det vil lette presset på vejnettet til og fra havnen til gavn for både miljø-, støj- og klimapåvirkning. Samtidig vil det bidrage til at reducere vognmændenes ventetider i forbindelse med indlevering og afhentning, siger han videre.
Fredericia Havn og Taulov har i de senere år placeret sig som et knudepunkt for skandinavisk logistik med stigende containermængder. Koblingen af havn og baglandsterminal med et frekvent containertog vil bringe havnen og Taulov ind i en mere bæredygtig fremtid. Med en kommende havneudvidelse i Fredericia bliver der tænkt i udvikling af kapaciteten på havneterminalerne til væksten på containerområdet. En baneløsning mellem havn og Taulov vil derfor være et vigtigt bidrag til omstillingen af godstransporten.
Klaus G. Andersen peger på, at det er ret unikt, at banekonceptet fungerer lokalt i Fredericia.
- Normalt hører vi kun om sådanne arrangementer i de store europæiske havne som Hamburg og Rotterdam, og det binder jo havnen og Taulov sammen på en unik måde, siger han.
Hos DB Cargo Scandinavia fremhæver Jan T. Andersen, der er Head of Location Management, at den nye shuttle er et bevis på, hvordan jernbanen kan gøre en forskel.
- Både for klimaet, men i dette tilfælde også for Fredericias borgere, der vil få markant færre lastbiler på indfaldsvejene, når vi i stedet transporterer godset på skinner. Vi ser frem til at udvikle samarbejdet med Fredericia Shipping yderligere, siger han.
Fredericia Havn og ADP har i de seneste år markeret sig som en aktiv spiller med fokus på mulighederne for at tænke alternativt inden for transportsektoren og den tunge transport - blandt andet med etablering af Taulov Dry Port, som udvikles i joint venture med pensionsselskabet PFA.
- Vi er stolte over, at det tætte samarbejde mellem Fredericia Shipping, DB Cargo Scandinavia og ADP nu udmønter sig i, at vi kan flytte godstransporten væk fra vejene og over på jernbanen, som er en mere klimavenlig transportform, siger Rune D. Rasmussen, der er administrerende direktør i ADP A/S.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Rederi rykker rundt på færger for at få sommerplanen til at hænge sammen
- Rederi-koncern melder om flere passagerer og mindre gods
- Nye toldsatser skaber usikkerhed - de alvorligste konsekvenser ligger stadig i horisonten
- Jyllands nordligste havn investerer i bæredygtighed og landstrøm til krydstogtskibe
- Fem mænd er tiltalt for indsmugling af 818 kg kokain dumpet fra containerskib
- Shippingvirksomhed fra Esbjerg skal stå for transport af CO2 til Vordingborg
- Projektledelse fulgte ikke Teknik og Miljø's projektmodel
- Rederiorganisation kommer med 10 anbefalinger
- Myndigheder og maritime organisationer mødes til dialog om maritime sanktioner
- Ny EU-plan skal styrke konkurrenceevne og skubbe den grønne omstilling frem
- Rederikoncern fortsætter og udvider samarbejde med det danske forsvar
- Rederiorganisation bakker op om stærke tiltag mod Rusland og landets skyggeflåde
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |