Ligvogn havde andet i lasten
Onsdag 17. maj 2023 kl: 11:19
Af: Redaktionen
(Foto: Toldstyrelsen)
Mandag 30. januar standsede toldere en rustvogn på havnen i Gedser. En undersøgelse viste, at ligvognen havde mere i lasten, end det, føreren - en 51-årig udenlandsk mand - oplyste. Ud over en tom kiste fandt tolderene knap 740.000 ulovlige piller. Tirsdag 25 april afsagde en dommer ved Retten i Nykøbing dom i sagen faldt der dom i sagen
Dommen til den 51-årige mand lød på fire års fængsel og indrejseforbud for bestandig for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om euforiserende stoffer.
Sagen mod den 51-årige mand startede mandag 30. januar 2023, hvor han blev stoppet i en rustvogn i en af Toldstyrelsens stikprøvekontroller på Gedser Havn. Den 51-årige fortalte tolderne, at kisten i bag i rustvognen var tom, og at han var på vej til Sverige for at hente en afdød person, som han skulle fragte tilbage sydover.
- Manden blev bedt om at køre ind til siden, hvor tolderne scannede rustvognen. Scanningen viste indhold i bilen, der vakte toldernes mistanke. Herefter blev rampen, der holdt kisten, rullet tilbage, og under rampen kunne tolderne konstatere, at der lå ind til flere bundter pakker med piller. Herefter blev politiet tilkaldt, siger kontroldirektør i Toldstyrelsen, Michael Lund.
Rustvognen blev efterfølgende tømt i Toldstyrelsen's undersøgelseshal, hvor politiet beslaglagde knap 740.000 piller af typen Alprazolam samt mindre mængder af lægemidlerne Diazepam og Clonazepam.
Den 51-årige mand blev anholdt og har siden grundlovsforhøret den følgende dag siddet varetægtsfængslet, mens sagen blev efterforsket af Sydsjælland og Lolland Falsters Politi's udlændingekontrolafdeling. Efterforskningen er blandt andet sket i samarbejde med myndigheder i flere andre lande.
Det er ikke første gang, at toldere har forhindret forsøg på smugling af større partier piller. I november sidste år fandt toldere ved Frøslev Grænseovergang omkring 170.000 tramadol-piller i en varevogn.
De seneste opgørelser fra Toldstyrelsen viser, at der i 2022 blev tilbageholdt knap 270 kilo nye psykoaktive stoffer, som Alprazolam, Diazepam og Clonazepam hører indunder.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Fransk transportkoncern bestiller 110 batteri-elektriske lastbiler
- Nye teknologier kan ændre spillereglerne i transportbranchen frem mod 2040
- Ny kabelplatform skal sikre vedligeholdelsen af Storebæltsbroen
- To synshaller i Padborg og Aabenraa bliver en del af landsdækkende kæde
- International pakkedistributør justerer sine priser fra årsskiftet
- Vognmand fra Vesthimmerland valgte vogn med gående gulv
- Akutplan giver klarere rammer for vognmændenes omstilling
- Transportorganisation holder fast i sin stævning af Staten
- Ny sanktionsmodel - stadig flest bøder på 9.000 kroner
- Vognmandsorganisation ser positivt på elektrisk netaftale
- Bredt flertal i Folketinget har vedtaget en akutplanen for elnettet
- Bro på E45 i Nordsverige var for svag til at bære særtransport på 100 ton
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




