Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Aalborg og New York har fået en direkte forbindelse

Fredag 28. april 2023 kl: 11:16
Af: Redaktionen

Aalborg og New York har fået en direkte forbindelse

Torsdag lettede det første direkte SAS-fly fra Aalborg Lufthavn med kurs mod New York. Begivenheden blev fejret med en reception for over 100 deltagere fra branchen og erhvervslivet og derefter en traditionel ruteindvielse med amerikanske specialiteter til de første rejsende samt en klipning af en snort og eb vandportal, som det første fly skulle i gennem

SAS’ direkte rute til New York er den første oversøiske flyforbindelse fra Jylland. Foruden traditionel ruteindvielse i gaten blev dagen fejret med en reception, som bød på taler fra SAS's koncernchef, Alan Leventhal, USA’s ambassadør i Danmark og lufthavnsdirektør i Aalborg, Niels Hemmingsen.


- Den første direkte oversøiske rute fra Jylland er nu en realitet, hvor interessen har været enorm siden nyheden kom frem for bare fire måneder siden. Med New York på rutekortet, er Aalborg Lufthavs position som en international lufthavn i høj grad styrket. Vi står derfor med en unik mulighed for at åbne særligt Nordjylland op for de amerikanske turister, som vi løbende arbejder med i samarbejde med turoperatører, VisitDenmark og Destination Nord samt SAS, som skal have stor tak for deres tro på projektet og kæmpe engagement med at få ruten i luften, sagde lufthavnsdirektør Niels Hemmingsen ved invielsen.

 
Der var skruet op for den amerikanske stemning til receptionen - med rød løber, de 52 statsflag, Stars & Stripes i loftet og matchende mad og drikke. Den nok vigtigste deltager til åbningsreception var SAS’ Airbus A321-LR, der for første gang, og i god tid inden første afgang, landende i Aalborg Lufthavn.
 

- Det er virkelig dejligt at se vores første direkte fly mellem Aalborg og New York lette i dag. Danmark er et vigtigt marked for os, og vi er utrolig glade for nu at tilbyde endnu flere forbindelser fra Danmark. Vi er også meget tilfredse med at imødekomme den stigende efterspørgsel efter rejser til og fra andre byer end vores hovedknudepunkter. Derfor tilbyder vi flere forbindelser ud i verden fra Skandinavien - og bringer resten af verden til Skandinavien, sagde Anko van der Werff.

 
Alle gæster til receptionen kunne opleve flyet indefra, før det skulle klargøres til de rejsende, som inden boarding kunne nyde godt af både sliders og New York Lager. Med nogle ord fra Anko van der Werff i gaten, blev den røde snor klippet, og de rejsende kunne stige ombord, hvorefter den obligatoriske vandportal gjorde flyet helt klar til sit første take off fra Aalborg Lufthavn til New York.  


Frekvens:

Tre gange ugentligt

Afgange fra Aalborg:

Ma/ti/lør

Afgange fra New York:

On/fre/søn







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Fagforbund taber sag mod ground handling-selskab
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- Stort batteri i Maglebylille skal lagre strøm til lufthavn på Amager
- Bombehunde kan sniffe en hel lastbiltrailer for sprængstoffer på få sekunder
- Lufthavn på Als udvider ledelsen
- Lufthavn løftede overskuddet op til knap 400 millioner kroner før skat
- Islandsk lavprisflyselskab havde en ret god februar
- SVM-Regeringen giver tilskud til indenrigsflytrafik
- Sydnorsk fjordby får flyforbindelse til København

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst