Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

SVM-Regeringen har stort flertal bag kilometerbaseret vejafgift for lastbiler

Onsdag 29. marts 2023 kl: 10:48
Af: Redaktionen

SVM-Regeringen har stort flertal bag kilometerbaseret vejafgift for lastbiler
(Kilde: Skatteministeriets egne beregninger)

Onsdag fremlægger SVM-Regeringen et forslag om en kilometerbaseret vejafgift, som fra 1. januar 2025 vil betyde et farvel til den nuværende vejbenyttelsesfgift og Euro-vignetordningen og et goddag til en gradueret vejafgift, der baserer sig på det faktiske antal køre kilometer og CO2-udledningen fra det enkelte køretøj. Høj CO2-belastning vil være lig med høj kilometerafgift - lav CO2-belastning vil være lig med lav kilometerafgift

Et bredt flertal i Folketinget har forpligtet sig til at indfri 70 procent reduktionsmålet i 2030. Hvis det skal lykkes, vil det kræve ændringer i alle dele af samfundet for både virksomheder og borgere. Som en del af det arbejde er der indgået en aftale om en kilometerbaseret vejafgift for lastbiler fra 2025. Aftalen betyder, at lastbiler skal betale en kilometerbaseret vejafgift i Danmark fra 2025 alt efter, hvor meget CO2, der udledes fra kørslen. Samtidig bliver det dyrere at køre i blandt andet København, Aarhus og Aalborg, der er kategoriseret som miljøzoner.


Omvendt bliver den eksisterende vejbenyttelsesafgift under Euro-vignetordningen afskaffet.


Aftalen justerer den tidligere aftale fra i sommer og er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), SF, Enhedslisten, Radikale og Alternativet.


- Med klimaloven i hånden har vi sat ambitiøse mål for at nedbringe hele samfundets udledning af CO2. Det kræver, at vi alle bidrager, og at vi i højere grad sikrer, at det er forureneren, der betaler. Derfor har vi lavet en CO2-afgift, der bliver introduceret fra 2025. Med aftalen om en klimabaseret vejafgift for lastbiler tager vi endnu et skridt i den rigtige retning. Det skal nemlig kunne svare sig at køre grønt, og de, der har de mest forurenende lastbiler, skal betale mere for deres udledning. Det er jeg glad for, at vi er blevet enige om, siger skatteminister Jeppe Bruus.


Den nye kilometerbaserede afgift forventes at reducere CO2-udledningen med ca. 300.000 ton i 2025 og ca. 400.000 ton i 2030.


Ud over incitamenter til omstilling af den tunge vejtransport i en mindre CO2-belastende retning betyder den kilometerbaserede afgift også en mere præcis beskatning af lastbiltrafikkens andre påvirkninger af omgivelserne - herunder slid på vejnettet, ulykker, støj, luftforurening og bidrag til trængsel.



Aftalens hovedelementer:

Kilometerbaseret vejafgift for lastbiler:


Initiativer i aftalen:

Vejafgift for lastbiler:
  • Fra 1. januar 2025 skal lastbiler betale vejafgift efter, hvor langt de kører i Danmark. Afgiften vil være differentieret efter lastbilernes CO2-udledning. Lastbiler, der kan betegnes som "grønne" vil således betale mindst i afgift. Den gennemsnitlige afgiftssats vil være ca. 1,3 kroner pr. kilometer i 2030.
Effektivisering af vejgodstransporten
  • Tiltagene forventes at skabe effektiviseringer af vejgodstransporten i Danmark. Det sker ved at ændre i de nationale regler om vægt og dimensionering af lastbiler i vejgodstransporten. Ændringerne træder ligeledes i kraft 1. januar 2025.

Effekter i 2025 og 2030:

CO2-reduktioner:
  • Med aftalen opnås reduktioner på 300.000 ton i alt i 2025 og 400.000 ton i 2030. I 2030 opnås ca. 300.000 ton fra vejafgiften og ca. 100.000 ton fra effektivisering af vejgodstransporten.
Erhvervsbelastning
  • Den samlede erhvervsbelastning ventes i 2023 at udgøre omkring 1,5 milliarder kroner. Vejafgiften vil umiddelbar indebære en dansk erhvervsbelastning på 2,5 milliarder kroner, mens initiativet om effektivisering af vejgodstransporten vil indebære en erhvervsøkonomisk gevinst på ca. 1,0 milliarder kroner


Elementer i vejafgiften:

Løbende udvidelse af ordningen
  • Afgiften vil gælde for lastbiler på 12 ton og derover fra 2025. Fra 1. januar 2027 udvides afgiften til at gælde for lastbiler på 3,5 ton og derover. Afgiften vil gælde for kørsel på statsvejnettet og øvrige veje, der er oplagte i forhold til sivetrafik, samt offentlige veje i miljøzoner (ca. 10.900 km). Fra 1. januar 2028 vil hele det offentlige vejnet være omfattet (ca. 75.000 km).
Miljøzoner
  • Afgiftssatsen forhøjes for kørsel i de byområder, der i dag er omfattet af miljøzoner


Interesserede kan læse aftaleteksten via dette link - klik her:

I aftaleteksten kan man eksempelvis se taksterne for de forskellige køretøjskategorier. For de mindst CO2-belastende skal man fra 2028 betale 21 øre pr kørt kilometer, mens man for de mest CO2-belastende skal betale fra 1,04 til 1,95 kroner pr. kilometer afhængig af vægtklasse. Det vi lvære dyrere for alle køretøjer at køre i byer med miljøzoner.



Interesserede kan se mere om og følge lovforslaget på Folketingets web-side, der løbende bliver opdateret - klik her:


Anm: I provenuet efter adfærd og tilbageløb er medregnet mindreprovenu som følge af lavere vægtafgift for lastbiler mel- lem 3,5-12 ton. Udgifterne til vejslid mv. følger af den besluttede optimering af den nationale vægt og dimensionsregulering. Afvigelser i summen skyldes afrundinger.
Kilde: Skatteministeriets egne beregninger.


Provenuet fra vejafgiften bliver disponeret til at finansiere offentlige merudgifter til vejslid med videre som følge af initiativer om effektivisering af vejgodstransporten, mindreprovenu som følge af afskaffelse af vejbenyttelsesafgiften samt administrative omkostninger ved en kilometerbaseret vejafgift. Derudover afsættes der 10 millioner kroner årligt til grøn omstilling af vejgodstransporten. Samtidig udgør afgiften et finansieringsbidrag til Aftale om Grøn omstilling af vejtransport på ca. 0,5 milliarder kroner årligt i 2025-2027 og ca. 1 milliarder kroner fra 2028 og frem,  som forudsat med aftalen.


Opgaven med implementering, herunder udvikling og indkøb af udstyr samt den efterfølgende drift af vejafgiftsordningen, herunder beregning, opkrævning og kontrol af afgiften, placeres hos Sund & Bælt.


En ny kilometerbaseret vejafgift træder i kraft 1. januar 2025. Samtidig træder Danmark ud af samarbejdet om den eksisterende vejbenyttelsesafgift for lastbiler (Eurovignet-ordningen). Da Tyskland indførte den kilometerbaserede vejafgift, maut, trådte Tyskland også ud af Eurovignet-ordningen.
















Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sværlasttrailer er specialopbygget til generatorer
- Næstved har fået en ny tankstation til lastbiler og andre store køretøjer
- Fredag 20. december 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Webside forklarer og oplyser om ny kilometerbaseret og CO2-afhængig vejafgift
- Havneselskab fra Fredericia kan blive medejer af havn i Thy
- Havnen i Aarhus bliver til et aktieselskab
- Transportministerens forslag om vinterdæk er sendt i høring
- Vognmandsformand sender nytårshilsen
- Skrothandler har overført en nye tre-akslet anhænger til Skibby på Sjælland
- Chauffører og vognmænd er blevet enige om nye satser for skattefri rejsegodtgørelse
- Transportministeren overvejer at droppe 25-timersreglen for parkering på rastepladser
- Fire-akslet anhænger har et udtræk på fire meter

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst