Energiselskab melder klar til messe i Herning
Tirsdag 21. marts 2023 kl: 13:32
Af: RedaktionenNår Transport 2023 åbner dørene 20. april i Messecenter Herning, vil energiselskabet OK være blandt udstillerne. På OK Transport's stand vil der være fokus på truckstationer, ladeløsninger og det grønne regnskab
- Vi ønsker at være til stede, hvor vores kunder forventer at møde os, og vi er altid klar til en snak omkring deres forretning, hvad vi kan tilbyde dem, og om vores fælles vej videre i forhold til fremtidens energikilder, siger Henrik Dehn, der er markedschef for transportområdet i OK.
- Derfor har vi som et nyt tiltag valgt at sætte ekstra fokus på e-mobilitet. Vi fremviser løsninger på AC-ladere til medarbejdere og gæster, men har også en DC-lader med for at vise, at vi også tager aktiv del i den grønne omstilling af den tunge transport, siger han videre.
En mere bæredygtig godstransport
OK fremhæver, at transportbranchen er i gang med en stor udvikling. Den kollektive trafik er i dag langt fremme i omstillingen til eldrift, og der sker også meget, hvad angår den tunge transport.
- Den grønne omstilling af den tunge transport er startet, og det gælder om at være med fra start. Vi ønsker at være en understøttende leverandør til vores kunder både nu og i fremtiden, og derfor er det vigtigt, at vi indgår i en god dialog med dem, siger Henrik Dehn og fortsætter:
- Nogle få kunder har allerede købt deres første el-lastbil, og mange går med overvejelserne om det. Derfor ønsker vi at tage emnet op til messen for netop at være med i dialogen.
Grønt regnskab og CO2-aftryk
Den bæredygtige udvikling stiller i dag højere krav til, hvordan virksomheder skal kunne dokumentere deres miljøbelastning og overvåge deres energiforbrug. Derfor sætter OK desuden fokus på grønt regnskab og energiovervågning til Transport 2023 i samarbejde med EnergiData A/S.
- Det grønne regnskab er meget aktuelt, og transportvirksomhederne viser stor interesse for området og de tiltag, som vi i OK allerede har lanceret. Det samme gælder for energiovervågningen, som giver virksomhederne mulighed for ikke alene at holde øje med energiforbruget på deres lastbiler, men også på transportvirksomhedernes egen bygningsmasse, fremhæver Henrik Dehn.
Transport 2023 finder sted i dagene torsdag 20. til lørdag 22. april i Messecenter Herning.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Webside forklarer og oplyser om ny kilometerbaseret og CO2-afhængig vejafgift
- Havneselskab fra Fredericia kan blive medejer af havn i Thy
- Havnen i Aarhus bliver til et aktieselskab
- Transportministerens forslag om vinterdæk er sendt i høring
- Vognmandsformand sender nytårshilsen
- Skrothandler har overført en nye tre-akslet anhænger til Skibby på Sjælland
- Chauffører og vognmænd er blevet enige om nye satser for skattefri rejsegodtgørelse
- Transportministeren overvejer at droppe 25-timersreglen for parkering på rastepladser
- Fire-akslet anhænger har et udtræk på fire meter
- Møbeltransportør i Randers får ny ejer
- Transportvirksomhed i Hjallerup fik 13 måneder
- Politiet undlader at tiltale i en større sag om dyretransporter
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |