Vognmandsorganisation overrækker grøn transportpris på transportmessen i Herning
Torsdag 16. marts 2023 kl: 11:02
Af: RedaktionenTorsdag 20. april vil vognmandsorganisationen, DTL, overrække ”Den Grønne Transportpris” på Transport 2023 i Herning. Ni transportvirksomheder er nomineret til prisen
Prisen uddeles blandt de nominerede, som ud fra en samlet vurdering anses for at have gennemført de bedste tiltag, bidrage til at reducere miljøbelastningen, reducere klimaaftrykket og/eller fremme bæredygtighed og/eller biodiversitet.
Der lægges blandt andet vægt på tiltagenes effektivitet og omfang samt nytænkning og anvendelse af utraditionelle løsninger til at fremme grøn omstilling.
Førstepræmien er på 25.000 kroner, anden præmien er på 15.000 kroner, mens der er 10.000 kroner til den virksomhed, der kører ind på trediepladsen.
Kandidaterne til Den Grønne Transportpris 2023 i alfabetisk rækkefølge:
Bryde og Sønner A/S (Skovlunde)
Har fokus på alt, lige fra indkøb af elektriske trucks og biler til udskiftning af belysningen til LED. Som det første er der investeret i en ti tons elektrisk truck, der skal bakse med de containere, hvori firmaet opbevarer indbo for kunder. Der er lige investeret i en stor elektrisk varebil med solpaneler på taget, der driver liften. Flåden består også af hybridbiler til firmaets udekørende sælgere.
City Container A/S (Farum)
Har valgt at bruge ressourcer på at uddanne den kommende generation i den grønne omstilling, dermed sagt i at lære børn og unge hvorfor det er så vigtigt at sortere affaldet, så det kan blive genanvendt. Desuden kommer skraldemændene også på kursus, så de har en forståelse, hvorfor det er sådan og kan give borgerne en kort og præcis forklaring.
Frede Andersen & Søn (Næstved)
Arbejder efter fire konkrete grønne indsatser: Moderne lastbiler, der kører længere på literen og bygges så aerodynamisk som muligt. Sortering, genanvendelse og videresalg af restmaterialer som træ og plastik. Gode kørselsvaner. Chaufførerne skoles af en køretræner for at optimere kørsel og forlænge levetiden på virksomhedens materiel. Investering i lastbiler, som kan køre på HVO biodiesel.
Jan Åkerman Transport A/S (Gørlev)
Benytter sig af Hyliflex-løsningen, en praktisk hyldeløsning i forbindelse med fyldning af ladet på lastbilen. De kan fragte meget mere gods ved at læsse i højdeniveauer og sparer dermed en kørselsgang. Chaufføren kan have den samme mængde gods med på en enkelt forvogn, som tidligere skulle fragtes på en trækker og sættevogn – nemlig 33 paller.
Kai Andersens Eftf. A/S (Tommerup)
På trods af, at teknologien endnu ikke er moden til at trække virksomhedens helt tunge læs i form af jord, grus, gylle og spildevand, er man startet i det små ved bl.a. at anspore sine ansatte til en mere bæredygtig adfærd med en ladestander på virksomhedsadressen. Virksomheden skal til at udvide sit domicil, så man kan have plads til flere ladestandere til de omkring 70 medarbejdere.
Leif M. Jensen A/S (Glostrup)
Har indkøbt en Elektrisk slamsugerbil, som er opbygget med et helt nyt elektrisk drevet slamsugeraggregat. El-slamsugeren er den første i Danmark. Virksomheden har samtidig en option på landets første treakslede el-slamsuger. Adm. direktør Lykke Jensen er aktivt gået ind i oprettelsen af et DTL netværk for el-lastbiler og el-varebiler, der har haft sit første møde den 7. marts.
Mesterflyt A/S (Holbæk)
Arbejder målrettet med at donere virksomhedens affald til andre institutioner der kunne have gavn af dette. Mesterflyt A/S samarbejder med virksomheder, der modtager donationsmøbler og giver dem videre til foreninger der har brug for dem i stedet for at smide inventaret ud. Derudover genbruger virksomheden, deres papkasser, så de ikke kun bruges en gang, men faktisk genanvendes.
Simested Vognmandsforretning (Aalestrup)
Etablerede deres erhvervsgenbrugsstation med de rette miljøgodkendelser i 2013. Virksomheden er koblet på det, der hedder GDR-systemet gennem Rebild Kommune. På genbrugsstationen bliver virksomhedernes affald sorteret, og virksomhederne kan få en grøn profil på, at de har leveret til Simested. Har derudover fokus på miljørigtig kørsel.
Øzbek Logistics Aps (Hinnerup)
Investerer i el-varebiler. På nuværende tidspunkt har virksomheden 3 varebiler og har bestilt yderligere syv. Ved siden af det store arbejde med at få omstillet egen flåde har ejer Mustafa Øzbek arbejdet passioneret for at skubbe til andre i branchen. Mustafa er bl.a. inspirator på workshops for GLS Denmarks Distributionspartnere i Østdanmark.
Interesserede kan læse mere om prisen her:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Tyske el-lastbiler er i hele landet
- Godt 60 lastvognstog kørte en særlig lerart til forurenet grund
- Lastbiler kan tanke brint i Göteborg
- Fredag 4. oktober 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Havn i Vendsyssel giver plads til lager med energi til 7.000 husstande i et døgn
- Lastbilproducent genbruger komponenter i produktion af nye køretøjer
- Grøn strøm har gjort sit indtog erhvervspark i Limfjordens største havn
- Hvad er grøn strøm
- Pakkedistributør i Greve får miljøpris
- - Det er vigtigt at at holde momentum
- Byggemarkedskæde sætter klimatal på varelevering
- Tysk lastbil markerede sig i test som en "komplet pakkeløsning"
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |