Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
DOM I RETTEN I ROSKILDE:

Lettisk transportvirksomhed var ansvarlig for chaufførers brud på regler

Torsdag 16. marts 2023 kl: 09:47
Af: Redaktionen

En lettisk transportvirksomhed er ved Retten i Roskilde blevet idømt en bøde på 450.000 kroner. Retten fandt, at firmaet som arbejdsgiver var ansvarlig for de overtrædelser af blandt andet køre- og hviletidsreglerne, som flere af virksomhedens chauffører var blevet taget i

Sagen startede i oktober 2020, hvor tungvognsspecialisterne hos Færdselsafdelingen i Midt- og Vestsjællands Politi rutinemæssigt standsede en lastbil fra den lettiske virksomhed på Motorvej E20 ved Karlslunde syd for København. Under kontrollen konstaterede politiet, at det førerkort, som sad i lastbilens takograf, ikke stemte overens med den chauffør, der sad bag rattet.


Hans førerkort blev til gengæld fundet pakket ind i sølvpapir under måtten i lastbilens førerhus. 


På den baggrund blev firmaet tiltalt for at være ansvarlig for, at tre af dets chauffører gentagne gange havde kørt på andres førerkort og ikke havde efterlevet kravene til chaufførers hviletid. 


Retten fandt på den baggrund, at der var tale om særligt skærpende omstændigheder og idømte firmaet en bøde på 450.000 kroner. Det lettiske firma havde under sagen nægtet sig skyldig, da man ikke mente sig ansvarlig for chaufførernes kørsel. 


To af chaufførerne har tidligere haft deres sager for Retten, hvor den ene blev idømt en bøde på 74.000 kroner og 30 dages betinget fængsel, mens den anden blev idømt en bøde på 67.500 kroner og 20 dages betinget fængsel. 


Politiet har tilbageholdt to af firmaets lastbiler, som vil blive frigivet, når bøden bliver betalt.






Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Luftforurening tidligt i livet kan spores i lungerne helt op i ungdomsårene
- Svensk-dansk postkoncern øgede sin omsætning
- Vognmand i Midtjylland overlader rattet til sin datter
- Chauffører og vognmænd får større fleksibilitet i EU-efteruddannelsen
- Lastbil i Dronninglund fik lettet tanken
- Politiet skrev bøde på 108.000 kroner til chauffør i Rødby Havn
- Antallet af mennesker med smerter i ryggen er faldet
- Polsk lastbil fik kørselsforbud på Bornholm
- Bestanden er vokset med 1,37 procent
- Færger fragtede flere lanemeter gods i oktober
- Rederikoncern forbedrede sit resultat i tredie kvartal
- Sønderborg-virksomhed betaler tre millioner kroner i bøde for at overtræde regler om fusionkontrol

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst