Transportoverenskomst er blevet fornyet
Tirsdag 14. marts 2023 kl: 11:39
Af: RedaktionenLørdag indgik 3F og Dansk Erhverv Arbejdsgiver en aftale om fornyelse af Transportoverenskomsten for de næste to år regnet fra 1. marts. Transportoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked
Formanden for DTL’s arbejdsgiverforening, Martin Danielsen, vurderer, at det spor, der var lagt ud efter de foregående aftaler, gav begrænsede muligheder for at komme med nye tiltag for transportbranchen.
- De lønstigninger, der er blevet givet tidligere i processen med at forny overenskomsterne for det private arbejdsmarked, honorerer også chaufførernes store indsats i hverdagen. Og det vil forhåbentlig gøre det nemmere at rekruttere fra andre brancher. Men noget fleksibilitet i arbejdets tilrettelæggelse havde været naturligt som modvægt, siger Martin Danielsen og peger på, at transportbranchen til hverdag opererer under særlige forhold, hvor man er underlagt køre- og hviletidsregler og arbejdstidsdirektivet.
- Vi kender ikke arbejdsdagens længde, når vi starter om morgenen, og så bevæger vi os rundt i trafikken, hvor myldretid, trafikulykker og stormvejr fuldstændig kan ændre planerne for dagen. Det spor, der blev lagt tidligere i processen med at forny overenskomsterne for det private arbejdsmarked, for eksempel lagerfolk, havnearbejdere og kantinemedarbejdere, har ikke taget højde for transportbranchens vilkår. Det har gjort det svært at manøvrere her i den allersidste fase af de samlede overenskomstforhandlinger, påpeger Martin Danielsen.
Overenskomsten er ikke endeligt vedtaget endnu, og virksomhederne skal derfor følge den gældende overenskomst for 2020-2023 frem til, at det samlede mæglingsforslag er vedtaget.
Regulering af løn, tillæg medvidere efter den nye overenskomst vil så ske med tilbagevirkende kraft fra den lønperiode, hvor 1. marts indgår.
Interesserede kan se aftalen her:
Tidligere på måneden indgik 3F of arbejdsgiverne i ATL under DI en ny overenskomst.
Interesserede kan se mere om den aftale her:
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Sand og grus bliver en flaskehals for byggeri og anlæg
- Grisetransport brød i brand og spærrede motorvej i Sønderjylland
- Kapitalforvalter fra USA har godt fem procent af aktierne i dansk transportkoncern
- Lastbil kørte med skader på fordæk
- Ældre kvinde blev påkørt af en lastbil på P-plads
- Første uge i november byder på trafikale gener på vej til havnen i Aarhus
- Letvægtstrailer har tipkasse i Hardox-stål
- Post-koncern kan mærke manglende brevpost
- Politiet kan tjekke pauser
- Norsk minister var med til at indvie ladeanlæg hos norsk mejeriselskab
- Politiet pågreb et par palletyve
- Politi og toldere fandt 5.600 ulovlige puff-bars i varebil
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




