Norsk flyselskab er vurderet som det mest bæredygtige i Danmark
Torsdag 9. marts 2023 kl: 17:00
Af: Redaktionen Norwegian er det mest bæredygtige flyselskab i Danmark, hvis man spørger i Danmark. Det fremgår af Sustainable Brand Index TM 2023, som netop er offentligtgjort. Norwegian fremhæver, at det er en vigtig anerkendelse af det arbejde for en grønnere luftfart, som det norske flyselskab har gjort og vil fortsætte i årene fremover
Sustainable Brand Index TM 2023 er den største uafhængige undersøgelse af, hvordan forbrugerne opfatter virksomhedernes bæredygtighedsprofil. I Danmark er 12.000 forbrugere blevet spurgt, og undersøgelsen viser, at Norwegian blandt forbrugerne opfattes som det mest bæredygtige flyselskab i Danmark.
- Det er en vigtig anerkendelse for os, fordi klimakrisen er det væsentligste problem, vi som sektor står overfor de kommende år, siger Andreas Hjørnholm, der er nordisk chef for kommunikation og public affairs i Norwegian.
- I Norwegian har vi et mål om at reducere CO2-udledningen med 45 procent inden 2030, og vi arbejder med en lang række initiativer, der hver dag bringer os tættere på det. Prisen viser, at vi er lykkes med at forklare det til vores kunder, nemlig danskere, der gerne vil ud at rejse. Det giver blod på tanden for at fortsætte arbejde for et mere bæredygtigt Norwegian, siger han videre.
Vil reducere med 45 procent inden 2030
Norwegian har sat et miljø- og klimaprogram sammen, der både peger på kortsigtede her-og-nu-klimagevinster og langsigtede løsninger, der vil omforme luftfarten. Det munder ud i et 2030-delmål om en reduktion af klimagasudledninger på 45 procent pr. passagerkilometer i forhold til 2010.
Det gælder blandt andet:
- Indkøb af de nyeste og mest brændstofeffektive fly: Norwegian købt 50 nye Boeing 737 MAX-fly, der reducerer udledningen med ca. 14 procent i forhold til de fly, de udskifter. Flyene sættes løbende i trafik fra 2025. Udover de 50, har selskabet option på indkøb af yderligere 30 fly af samme type
- Brændstofeffektive flyvninger: Norwegians piloter har adgang til den nyeste teknologi, der benytter den tilgængelig data fra blandt andet flyet selv om vind, vejr, hastighed og højde, der hjælper dem med at flyve så brændstofeffektivt som muligt
- Bæredygtigt flybrændstof: Norwegian arbejder på at stimulere til at øge produktionen og bruge af bæredygtigt flybrændstof ganske betragteligt over de kommende år gennem samarbejde med andre virksomheder og organisationer
Interesserede kan læse mere om Norwegians bæredygtighedsarbejde her:
Interesserede kan læse rapporten fra SB Index, der udgiver Sustainable Brand Index, her:
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Nordjylland har fået direkte flyforbindelse til Grønland
- Lufthavn på Fyn kom ud med underskud
- Den norske stat har tjent en halv milliard på salg af aktier i flyselskab
- Flere flyver via lufthavnen i København
- Passagertal nåede sit bedste maj-tal i over ti år
- Passagertal i lufthavn ved Limfjorden var tæt på 2022-tal
- International transportkoncern fra Hedehusene udvider partnerskab med FN-organisation
- Lufthavn i Sydjylland bragte årsresultatet op - og ser frem til et år med færre passagerer
- Færøerne overtager ansvaret for luftfarten over det færøske område
- Toldstyrelsen melder om flere store narkosager i lufthavn i april
- Toldaftale mellem USA og Kina ændrer toldsatser fra 145 procent til 30 procent - i tre måneder
- Lufthavn sydvest for Viborg er på vej på private hænder
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Titel: | ||
Kommentar: | ||
Navn: | ||
Email: | ||
Adresse: | ||
By: | ||
Indtast bogstaverne: ÆØÅ | - så hjælper du os med at undgå spam. | |
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |