Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Ny kran løfter vestjysk havn til nye højder

Torsdag 26. januar 2023 kl: 13:09
Af: Redaktionen

Ny kran løfter vestjysk havn til nye højder

Før jul forulykkede en ny kran på vej til havnen i Esbjerg, men i andet forsøg lykkedes det at gennemføre transporten uden problemer. Onsdag i denne uge løftede den første af havnens to nye Liebherr-kraner sit første løft. Den nye kran - en LHM 800, der er verdens største af sin slags - supplerer de fem mobile Liebherr-havnekraner, der i forvejen arbejder på kajerne i Esbjerg, og gør Esbjerg Havn til den mest veludstyrede i den vestlige verden

Den trækasse, som den nye Liebherr LMH 800 løftede i sit første løft, indeholdt en rotor-enhed og vejede 80.000 kg. Trods de mange kg var vægten kun godt en fjerdedel af kranens kapacitet på 308 tons. 


Med den nye kran, der har en rækkevidde på 64 meter, er Esbjerg den eneste havn i den vestlige verden, der kan lave et tandemløft med to LHM800-kraner, og dermed løfte 616 tons.


Med den nye kran i sving, har havnen nu seks Liebherr-mobilkraner. Til næste vinter vokser samlingen til syv kraner, når en LHM 600 ankommer til havnen.


- Vi har fortsat en ambition om at være den førende vindhavn på verdensplan. Vind-industrien får større og større komponenter, og samtidig får vi travlt på havnen i de kommende år. Derfor får vi brug for at kunne laste to skibe samtidig, og det kan vi fremover, siger Dennis Jul Pedersen, der er direktør for Esbjerg Havn.


Tungere udstyr
Men det er ikke kun på grund af havvind, at Esbjerg Havn har indkøbt de nye kraner. Behovet for at kunne håndtere tungt maskin- og produktionsudstyr vokser også inden for havnens øvrige industrier. Esbjerg Havn håndterer ligeledes store maskindele på det såkaldte break bulk-marked, der også er i vækst.


- Med de nye kraner vil vi skille os ud på europæisk plan. Så vi tror virkelig på de muligheder, vores nye kraner giver os, og vi er glade for, at Liebherr kunne hjælpe os med at skaffe en ny kran så hurtigt, siger Dennis Jul Pedersen.


Kran stødte på bro
Tilbage i slutningen af november var der en LHM600-kran på vej, men den forulykkede da den stødte på Holtenauer Hochbrücken, som krydser Nord-Ostsee-Kanalen. Uheldet skete, mens kranen stod på dækket af den såkaldte heavy load carrier, der skulle sejle den til Esbjerg.


At Liebherr så hurtigt har kunnet levere en anden kran til Esbjerg, vidner om havnens særlige position.


- Esbjerg Havn er en trofast kunde gennem mange år, og har en helt særlig rolle i den grønne omstilling. Derfor har det været en prioritet for os at levere en ny kran hurtigt, når uheldet var ude under transporten. Det er vi stolte over og glade for, at vi er lykkes med, siger Roman Chopyk, der er Area Sales Manager hos Liebherr.


Om Liebherr LHM 800-kranen:
  • Vægt: 742 ton
  • Maks løft: 308 tons
  • Maks rækkevidde: 64 meter




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst