Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportkoncern i Esbjerg får ny bestyrelsesformand

Tirsdag 24. januar 2023 kl: 08:17
Share  


Af: Redaktionen

Grundlæggeren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, overlader posten som formand for Blue Water-koncernens driftsbestyrelse til Jørgen Wisborg

Kurt Skov har i over 50 år været en ledende person i Blue Water Shipping. De første mere end fire årtier som administrerende direktør og de seneste år som formand i driftsbestyrelsen i transport- og logistikkoncernen, han selv grundlagde i Esbjerg i 1972.

 
- Det har været fantastisk at være med til at stå i spidsen for Blue Water i alle årene og opleve den flotte udvikling, alle i Blue Water har bidraget til at skabe. Vi er blevet et stort, anerkendt internationalt transport- og logistikfirma med kunder overalt i verden, og vi har de seneste år leveret flotte økonomiske resultater baseret på vores stærke kundeservice, kultur og værdier. Og sådan skal det fortsat være i fremtiden, siger Kurt Skov.
 

I forbindelse med firmaets 50-års jubilæum i september sidste år annoncerede Kurt Skov, at han ønskede at finde en ny formand til driftsbestyrelsen, så han kunne drosle lidt ned på arbejdsopgaverne. Valget er faldet på Jørgen Wisborg, der har en lang karriere som direktør hos energiselskabet OK bag sig. Dertil kommer flere bestyrelsesposter, herunder formandsposten i Schouw & Co., der udøver aktivt ejerskab med langsigtet værdiskabelse i selskabets virksomheder.

 
- Jørgen Wisborg er en meget dygtig og erfaren mand, der som formand vil kunne medvirke til at fastholde og styrke Blue Waters strategiske udvikling i samspil med den øvrige bestyrelse og direktionen. Udover stærke forretningsmæssige kompetencer har det været vigtigt for os at finde en formand, der vil værne om vores kultur og værdier. Og det har vi fundet i Jørgen, siger Kurt Skov.


Den kommende formand ser frem til at blive en del af Blue Water.

 
- Jeg er en meget værdidrevet person, og jeg har stor respekt for værdierne i Blue Water, hvor det handler om at opføre sig ordentlig overfor - og have tillid til - alle interessenter: medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere og omverden. Og så er der i virksomheden en unik hold- og vinderkultur, som passer godt til mig. Jeg vil vinde med de virksomheder, jeg er en del af, men det skal ske på en ordentlig måde og gennem samarbejde og holdindsats, siger Jørgen Wisborg.

 
Efter 17 år som administrerende direktør i OK valgte han sidste år at træde tilbage for at koncentrere sig om bestyrelsesarbejde. Han sidder i dag i en række bestyrelser og ser det som en væsentlig bestyrelsesopgave at sikre god forretningsledelse og samtidig være et aktivt bindeled mellem ejerskab og direktion.

 
- Jeg ser frem til at bidrage til, at Blue Water fortsat udvikler sig i den rigtige retning med fokus på stærk kundeorientering og profitabel vækst. Virksomheden har et solidt fundament, og familie- og fondsejerskabet skaber gode betingelser for yderligere positiv udvikling i fremtiden, siger Jørgen Wisborg.

 
Han indtræder som medlem i bestyrelsen i januar, hvorefter han efter en overdragelsesperiode overtager formandsposten. I den forbindelse fortsætter Kurt Skov som medlem af driftsbestyrelsen.
 
 
Jørgen Wisborg - nuværende bestyrelsesposter:
  • Formand, Schouw & Co
  • Formand, Kamstrup
  • Formand, Danoil
  • Næstformand i Per Aarsleff Holding A/S
  • Medlem i BioMar Group A/S
  • Medlem i GPV International A/S
  • Medlem i Borg Automotive A/S
  • Medlem, Formuepleje Holding
  • Medlem, FP Capital
 
Driftsbestyrelsen i Blue Water-koncernen:
  • Kurt Skov, formand
  • Anne Skov
  • Jørgen Meyer
  • Niels Kaalund
  • Merete Søby
  • Robert Steen Kledal
  • Jørgen Wisborg
 
Fakta om Blue Water:
  • 2.000 ansatte
  • 73 kontorer i 31 lande
  • Omsætning i 2021: 6,7 milliarder kroner
  • Resultat før skat i 2021: 141 millioner kroner
  • Egenkapital i 2021: 568 millioner kroner




Klik venligst

© Copyright 2023 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportvirksomhed fik fire fabriksnye city gardintrailere
- Myndighederne åbner for undergrunden til lagring af CO2
- Distrikt i Paris har fuld elektriske affaldsindsamling
- Færgerederi oplever øget efterspørgsel op til vinterferien
- Brødproducent leverer brød med elektriske lastbiler
- Tørhavn sætter gang i nyt byggeri
- Netbaseret dagligvarerleverandør indgår overenskomst
- DM i Skills fandt sine vindere
- Ringsted-vognmand tager fat med kran og hejs
- Vognmand har trukket udtrækstrailer til Midtfyn
- 
Lastbilproducen satte rekord og vandt markedsandele
- Strejker kan påvirke transporter til og fra Finland

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst