Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportkoncern bidrager til mindre madspild

Tirsdag 24. januar 2023 kl: 07:56
Af: Redaktionen

Transport- og Logistikvirksomheden Frode Laursen har indgået en aftale med Folkekirkens Nødhjælps madspildsbutikker om at sponsorere transporten af overskudsvarer mellem landsdelene

For halvanden måned siden kørte den første lastbil fra Frode Laursen ud fra Wefoods hovedlager i Hvidovre til lageret i Viby ved Aarhus. Bilen var den første af mange, der hyppigt vil transportere overskudsvarer fra Sjælland til Jylland.  Dermed har Frode Laursen sørget for at løse et stort problem for Wefood, der sælger overskudsvarer i seks butikker i Danmark.


- Vi får rigtig mange af vores overskudsvarer fra virksomheder i Københavnsområdet. Tidligere har vi på grund af transportomkostninger ofte måttet opgive at sende varerne videre til vores butikker i Jylland, men med aftalen med Frode Laursen er det nu muligt, siger Jan-Martin Mikkelsen, der er ansvarlig for WeFood-butikkerne.


Ressourcer med fornuft
Hos Frode Laursen fremhæver transportdirektør Allan Munkholm Poulsen, at man hos Frode Laursen har en værdi, der hedder, at vi bruger ressourcer med fornuft.


- Og for os er det bare sund fornuft at være med til at reducere madspild, siger Allan Munkholm Poulsen.


Sidste år sikrede Wefood, at 410 ton madvarer endte på spisebordet i stedet for i skraldespanden. Når der i Danmark hvert år bliver smidt omkring 540.000 tons mad ud, så er det en vigtig mission - også for en virksomhed som Frode Laursen, der i forvejen er en af Nordens førende logistikvirksomheder indenfor detail og FMCG-området - FMCG står for “Fast-Moving Consumer Goods” - hurtigt omsættelige forbrugsvarer. 


- For os giver det god mening at hjælpe, hvor vi kan ved at gøre det, vi er gode til. I det her tilfælde synes vi, at samarbejdet ligger lige til højrebenet, og vi håber, at vi sammen med Wefood kan være med til at sikre, at endnu færre madvarer ender i skraldespanden, siger Allan Munkholm Poulsen.


Bæredygtig transport
Allan Munkholm Poulsen peger på, at Frode Laursen vil sørge for at transporten sker på en bæredygtig måde, da alle transporter vil blive foretaget på HVO-biodiesel. HVO er en andengenerationsdiesel, der er produceret af affald og restprodukter fra for eksempel slagteriaffald.


- Ved at garantere, at alle transporter bliver transporteret på HVO, reducerer vi dermed CO2-forbruget med op til 88 procent, siger han.




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Brobyggeri spærrer motorvej ved Horsens tre aftner og nætter
- Lastbilbestande blev en smule mindre i februar
- Februar fik 54 flere ud at køre
- Vognmandsvirksomhed i Herlev har fået fire-akslet forvogn med kran og hejs
- Litauisk lastbilchauffør smuglede 125 kg kokain gemt i ombygget dieseltak
- Eldrevne færger kan mindske forureningen
- Norsk rederi har valgt at flytte rute til Hirtshals
- Sværlasttrailere med tre aksler kan trækkes ud og blive fire meter længere
- Overlæs kostede 6.000 kroner
- Data viser prisudvikling på diesel siden 1972
- Vognmand kan løfte 175 ton med ny kranbil
- Priserne på olie stiger og øger fokus på andre løsninger

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst