Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Lavere hastighed på motorvejene giver lavere CO2-udslip og øget klimagevinst

Fredag 20. januar 2023 kl: 11:31
Share  


Af: Redaktionen

Bilister på vejene i Danmark kørte med lavere hastighed i 2022. Det kan ses i Vejdirektoratets hastighedsbarometer, hvor der ikke tidligere er registreret lavere gennemsnitsfart på motorvejene. Det lavere brændstofforbrug begrænser udgifterne til brændstof og gavner klimaregnskabet, hvor der ifølge Vejdirektoratet er sparet CO2 svarende til den årlige udledning fra 19.000 personbiler

Vejdirektoratets hastighedsbarometer viser, at der sidste år både er sat ny rekord for laveste gennemsnitshastighed på motorveje med en hastighedsgrænse på 110 og 130 km/t.


Mere konkret er der blevet kørt med en gennemsnitlig hastighed på 111,6 og 118,5 km/t, når man renser tallene for perioder med kødannelse og andre forhold, som kan være årsag til en ikke-selvvalgt hastighedsnedsættelse. Det er to-tre km/t langsommere end de foregående år.


- Hvis man ser på tallene for de enkelte måneder, så knækkede kurven i marts, hvor priserne på benzin og diesel for alvor begyndte at stige og toppede hen over sommeren. Siden er priserne faldet igen, men de gode vaner med at spare på brændstoffet er holdt ved, siger projektleder i Vejdirektoratet, Niels Moltved.


- Det skyldes formentlig den generelle inflation i samfundet, hvor mange sidder hårdt i det og søger genveje til lidt luft i økonomien. Men det handler nok også om, at man lige skal have de gode vaner ind under huden. Der er jo blevet lavet flere gode kampagner om de mange fordele ved at sænke farten, men krisen var måske det skub, der skulle til for, at bilisterne for alvor satte hastigheden ned, siger han videre.


Stor klimabesparelse
Ifølge Vejdirektoratets beregninger har den lavere hastighed ført til en besparelse på cirka 41.000 ton CO2 alene for kørsel på motorvejene, hvis man sammenligner med 2019 - året før corona. Det svarer til den årlige CO2-udledning fra 19.000 biler.


Og selv om inflationen og brændstofpriserne er begyndt at flade en smule ud, er der ingen tegn på, at hastigheden på motorvejene vender tilbage til normalen lige med det samme. Kurverne har nemlig pil nedad, og der er aldrig blevet registreret en lavere gennemsnitsfart på motorvejene end i den netop overståede december. Her kørte bilisterne med et snit på rekordlave 110,0 og 116,3 km/t. for motorveje med en hastighedsbegrænsning på henholdsvis 110 og 130 km/t.


- Det er lette penge at spare, og så kan det godt være, at man kommer et par minutter langsommere frem, men det lever de fleste nok med, når først de har opdaget, at de kan spare op mod 500 kroner om måneden. Og det er på ingen måde urealistisk for en pendler, der kører langt. Derfor tror jeg også, at vi kommer til at se, at hastigheden vil være på et fortsat lavere niveau i 2023. Når først man har vænnet sig til at køre økonomisk og med et øje på speedometret, så kan man jo lige så godt fortsætte, siger Niels Moltved.






Klik venligst

© Copyright 2023 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportvirksomhed fik fire fabriksnye city gardintrailere
- Myndighederne åbner for undergrunden til lagring af CO2
- Distrikt i Paris har fuld elektriske affaldsindsamling
- Færgerederi oplever øget efterspørgsel op til vinterferien
- Brødproducent leverer brød med elektriske lastbiler
- Tørhavn sætter gang i nyt byggeri
- Netbaseret dagligvarerleverandør indgår overenskomst
- DM i Skills fandt sine vindere
- Ringsted-vognmand tager fat med kran og hejs
- Vognmand har trukket udtrækstrailer til Midtfyn
- 
Lastbilproducen satte rekord og vandt markedsandele
- Strejker kan påvirke transporter til og fra Finland

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst