Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Skarp vejrovervågning skal holde Kong Vinter stangen

Tirsdag 29. november 2022 kl: 11:08
Share  


Af: Redaktionen

Skarp vejrovervågning skal holde Kong Vinter stangen
De kommende måneder er der fuld opmærksomhed på sne og is på statsvejene. (Foto: Vejdirektoratet)

I vintersæsonen fra midten af oktober og frem til april skal nøje overvågning af vejr- og nedbørsdata sikre, at der bliver spredt den rette mængde salt på statsvejene på det rette tidspunkt. På den måde bliver miljøet ikke unødigt belastet, og trafikanterne kan komme sikkert frem på vejene. Vejdirektoratet forklarer i denne artikel mere om, hvordan overvågningen foregår, og hvilken betydning den har

Hvert tiende minut tikker nye radarbilleder af skydækket nær og over Danmark ind hos Vejdirektoratet, og hvert kvarter er der friske satellitbilleder af de hjemlige breddegrader. Billederne er afgørende for, at Vejdirektoratet kan varsko de vognmænd og chauffører, som skal sprede salt og rydde sne på statsvejene - ofte, mens resten størsteparten af befolkningen sover.


I Vejdirektoratet, som har ansvaret for, at trafiksikkerheden og fremkommeligheden er i orden på statsvejene - herunder også motorvejene - er den overordnede strategi, at man rykker ud og salter præventivt, før der opstår glatføre.


- I vores arbejde med at sikre statsvejene i vinterhalvåret er radar- og satellitbilleder helt uundværlige, for de giver os værdifuld viden om, hvordan skydækket og nedbørsbilledet ser ud. Hvis der er huller i skyerne, kan det have stor betydning for temperaturen på vejene, hvor der kan opstå glatføre. Det er startskuddet til, at vi skal have kaldt vognmændene ud for at salte, og med gode data kan vi kalde ud til en saltning fire-fem timer før, at glatføret opstår. Det gør en kæmpe forskel for trafiksikkerheden ude på vejene, siger chefkonsulent Freddy Emil Knudsen fra Vejdirektoratet.


Vejdirektoratet har et tæt samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og modtager mange prognoser fra instituttet hver dag. Data stammer blandt andet fra omkring 600 glatføremålestationer langs vejnettet, hvoraf cirka 200 af dem er opstillet ved statsvejene. Hvert femte minut bliver der indsamlet data om vejenes temperatur og tilstand, og om vejene er tørre eller fugtige - eller våde med salt. Det sker ved hjælp af sensorer i vejene.


DMI samler de mange data sammen og gør dem tilgængelige for Vejdirektoratet og de cirka 90 kommuner, der er tilmeldt det såkaldte VejVejrsystem. Én gang i timen sender DMI prognoser ud, hvorefter Vejdirektoratet kan varsko de vognmænd, der skal rykke ud for at salte vejene eller rydde dem for sne.


Dataoverblik reducerer saltforbrug
Selvom salt findes naturligt i naturen, så er det ikke godt for hverken dyr, planter, vandløb eller søer, hvis der bliver tilført mere salt, end det er absolut nødvendigt for at sikre, at trafiksikkerheden er i orden på vejene.


- Det er klart, at store mængder salt ikke er godt for miljøet, men det er nu engang den løsning - og vi har set på rigtig mange - der giver den bedste virkning i et klima, som det vi har herhjemme, siger Freddy Emil Knudsen og fortsætter:


- I store dele af Sverige og Norge, som vi tit sammenligner os med, har de en helt anden tilgang til vintertjeneste og sikring af deres vejnet. De tillader isglatte veje på nogle strækninger og spreder så grus ovenpå. Det ville fungere meget dårligt her i landet, hvor gruset lynhurtigt ville blive kørt af vejen, og så står man tilbage med et livsfarligt islag, og vi ved, at vi vil opleve langt flere dræbte og tilskadekomne i trafikken, hvis vi ikke sørger for, at vejene er fri for is og sne.


Freddy Emil Knudsen forklarer, at salt har den egenskab, at det virker meget hurtigt og bidrager til at sænke frysepunktet for vand og har en virkning ned til minus 21,1 grader. Spreder man salt, svækker man islag i at opstå. Og generelt gælder det, at jo mere salt, man benytter, desto bedre er virkningen. Er temperaturen omkring frysepunktet, skal der ikke bruges så meget salt, men dykker temperaturen til omkring minus 8 til minus 10 grader, skal der bruges en højere dosering af salt.  


I år fandt den første saltning sted natten til torsdag 20. oktober på Svingbroen i Næstved på Sydsjælland. I forhold til saltning står vognmændene klar til at salte vejene frem til 30. april.


Fakta om vintertjeneste og saltning:
  • Der er omkring 3.815 kilometer statsvej i Danmark, som bliver saltet og ryddet for sne af 25 forskellige vognmænd med cirka 1.000 chauffører tilknyttet, som betjener omkring 190 saltspredere og cirka 400 sneplove
  • Vejdirektoratet står for vintertjenesten på alle landets statsveje på nær mellem Nexø og Rønne på Bornholm, hvor Bornholms Regionskommune varetager saltspredning og snerydning på vegne af Vejdirektoratet
  • Vejdirektoratet opererer med fire situationer, når det gælder saltning: Rim, frysende våde veje, sne og isslag. Afhængig af de fire vejrsituationer og temperaturen hjælper IT-systemet Vinterman med at beregne, hvor meget salt der skal benyttes pr. kvadratmeter vej. Blandingsforholdet kan eksempelvis være 10 gram salt pr. kvadratmeter
  • I Danmark er strategien helt at undgå farlige islag, og derfor bliver der saltet præventivt, før der opstår islag. Brug af grus på veje virker ikke præventivt i forhold til at forhindre islag, da det ikke medvirker til at sænke frysepunktstemperaturen, og derfor benytter Vejdirektoratet ikke grus
  • Grus virker ved at skabe friktion i forhold til bildæk, så man bedre kan stå fast, men på danske motorveje, hvor man kan køre op til 130 km/t, ville grus hurtigt blive kørt af kørebanerne
  • I Sverige og Norge bliver grus ofte opvarmet op til 100 grader, før det bliver kørt ud, hvorefter det varme grus borer sig ned i islaget

Overvågningen af statsvejnettet i forhold til glatførebekæmpelse sker fra en samlet Driftscentral i Aalborg.











Klik venligst

© Copyright 2023 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportvirksomhed fik fire fabriksnye city gardintrailere
- Myndighederne åbner for undergrunden til lagring af CO2
- Distrikt i Paris har fuld elektriske affaldsindsamling
- Færgerederi oplever øget efterspørgsel op til vinterferien
- Brødproducent leverer brød med elektriske lastbiler
- Tørhavn sætter gang i nyt byggeri
- Netbaseret dagligvarerleverandør indgår overenskomst
- DM i Skills fandt sine vindere
- Ringsted-vognmand tager fat med kran og hejs
- Vognmand har trukket udtrækstrailer til Midtfyn
- 
Lastbilproducen satte rekord og vandt markedsandele
- Strejker kan påvirke transporter til og fra Finland

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst