Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Lavere hastighed betyder færre dødsulykker på vejene

Onsdag 23. november 2022 kl: 11:04
Share  


Af: Redaktionen

Set over de seneste 10 år er der markant færre, som kører for stærkt på vejene. I samme periode er antallet af dræbte i ulykker med for høj fart faldet med 51 procent. I samme periode er antallet af døde i andre former for trafikulykker faldet med 15 procent, så isoleret set er faldet i fartulykkerne markant. Det viser den seneste ulykkesstatistik fra Vejdirektoratet

Trods faldet af dødsulykker på grund af fart, er for høj fart er fortsat afgørende i cirka 4 ud af 10 dødsulykker. Kun overgået af uopmærksomhed er for høj fart den næsthyppigste årsag til dødsulykker i trafikken.
 

- Bilisterne har over tid ændret holdning til at køre for stærkt. Særligt på landevejen har det haft en effekt, og det har betydet, at færre faktisk også bliver dræbt. Vi vil meget gerne have endnu flere til at sænke hastigheden, og derfor har vi stadig fokus på for høj fart. Det er et langt, sejt træk at få bilisterne til at ændre adfærd, men det virker, siger Morten Wehner, der er seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.


Et godt eksempel på, at bilisterne har ændret adfærd, findes i en undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik hvert år gennemfører. I 2013 svarede cirka 4 ud af 10 bilister, at de ofte eller meget ofte kørte 90 kilometer i timen eller mere, hvor den tilladte hastighed var 80 kilometer i timen.
 

I 2022 svarede lidt flere end 2 ud af 10 bilister, at de ofte eller meget ofte kørte 90 kilometer i timen eller mere i en 80-zone. Det svarer til en halvering på ti år.
 

- Selvom færre kører for stærkt, er der stadig for mange bilister, som har en lidt for tung speederfod. Bag hver eneste tal i dødsulykkesstatistikken er et menneske af kød og blod, som mangler ved familiens middagsbord, som ikke længere kan synge godnatsang for børnene eller som savnes i frokoststuen på arbejdspladsen. Derfor samarbejder vi med politiet, Vejdirektoratet og mange flere for at få farten ned, siger Morten Wehner, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.
  

Faldet i dødsulykker med for høj fart bør tilskrives et langt sejt træk med adfærdsændring ved hjælp af kampagner og politikontrol. Dertil kommer en forbedring af vejnettet, strammere lovgivning for fartovertrædelser og mere sikre biler.
 

Særligt en politikreds er hårdt ramt
I Midt- og Vestjyllands Politi genkender man tendensen med, at mange har taget toppen af farten. Der er dog lang vej i mål endnu, for netop Midt- og Vestjylland er den politikreds, hvor flest bliver dræbt i trafikulykker med for høj fart, og der sigtes fortsat mange bilister på landevejene.
 

- For høj fart er et af politiets fokusområder med god grund. Vi ser alt for ofte for høj fart i de alvorlige ulykker, og det er en betjents værste opgave at skulle banke på hos en familie med meldingen om, at en af deres kære er omkommet i trafikken. Derfor kontrollerer vi året rundt bilisternes hastighed på de midt- og vestjyske veje, siger Jørgen Christensen, der er politikommissær i Midt- og Vestjyllands Politi.
 

I perioden 2015 til 2020 har 77 personer i det midt- og vestjyske mistet livet i trafikulykker, hvor for høj fart var en af de afgørende faktorer. I alt døde 382 personer i ulykker med for høj fart i perioden, og politikredsen tegner sig altså for 20 procent af alle, der døde i trafikulykker med for høj fart.


Overordnet set er udviklingen på landevejene dog god. I Vejdirektoratets Hastighedsbarometer fremgår det, hvor stor en del af bilisterne, der kører over 90 kilometer i timen i en 80-zone, og på bare fem år er der sket en markant ændring. I Jylland har hver fjerde fartglade bilist lettet foden fra speederen.
 

I den resterende del af Danmark har lidt under hver tredje af dem, som tidligere kørte for stærkt på landevejen, justeret hastigheden ned.
 

Fakta om for høj fart:

Bilisttrackeren:
Hvert år undersøger Rådet for Sikker Trafik borgernes adfærd i trafikken blandt over 2.000 respondenter. Undersøgelsen viser, at der over en periode på ni år har været en positiv udvikling. Flere bilister har lettet foden en smule fra speederen.

Undersøgelsen (bilisttrackeren) er foretaget for Rådets for Sikker Trafik, og gennemført af analyseinstituttet Plangruppen og Wilke.
 
I 2013 svarede 39 procent af bilisterne, at de meget ofte/ofte eller en gang i mellem kørte 90 km/t. eller mere på veje, hvor man kun måtte køre 80 km/t. I 2022 svarer 22 procent af bilisterne, at de har denne adfærd. Der er altså tale om en markant reduktion blandt de bilister, der siger, at de kører for stærkt på landevejene, som er den type vej, hvor flest bliver dræbt.
 

Vejdirektoratets Hastighedsbarometer: Vejdirektoratets hastighedsmålinger på vejene (Hastighedsbarometeret) viser også, at bilisterne har sænket farten væsentligt på vejene gennem årene - og altså før brændstofpriserne steg voldsomt i år.
 
I Jylland er det hver fjerde, som i 2016 kørte 90 km/t eller mere på landevejen, som i 2021 har sat hastigheden ned. På øerne er det næsten 29 procent af dem, som tidligere kørte for stærkt, som har reduceret hastigheden.




Klik venligst

© Copyright 2022 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Taxametre og kontroludstyr fra før 2018 skal have lov til at blive siddende et år endnu
- Lufthavn i Midtjylland lukker ned - for en ukendt tid
- Skarp vejrovervågning skal holde Kong Vinter stangen
- Letbane vil mangle tog et par uger endnu
- 23-årig mand havde 14.000 piller med i bagagen
- Fredag 25. november 2022 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Tre EU-lande mangler at gennemføre bestemmeler om elektronisk opkrævning af vejafgifter
- Nordjysk lufthavn får direkte flyforbindelser til Spanien
- Befolkningens humør er langt bedre end før corona
- Politiet fandt mangler ved godstransport
- København får to flyselskaber på rute til New York
- Dansk rederikoncern vinder rute-udbud mellem England og Frankrig

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst