Lavprisflyselskab lancerer 10 nye ruter fra Danmark
Torsdag 17. november 2022 kl: 09:42
Af: RedaktionenNorske Norwegian vil næste år lancere 10 nye ruter fra Danmark og øge antallet af afgange til populære destinationer i sommeren 2023. Med de nye ruter vil Norwegian i alt flyve direkte til 61 destinationer fra Københavns Lufthavn i løbet af sommersæsonen
Derudover øger Norwegian antallet af afgange på en række eksisterende ruter som et led i den fulde udrulning af sommertrafikprogrammet. Samlet øges kapaciteten med cirka 450.000 sæder i Københavns Lufthavn i sommersæsonen 2023.
Før corona-tiden fløj Norwegian både til Madrid og Tenerife, og begge spanske destinationer gør nu comeback i sommerhalvårets trafikprogram. Tenerife, som Norwegian indtil nu har fløjet til i løbet af vintersæsonen, bliver en helårsrute for første gang siden 2019.
De nye ruter fra Københavns Lufthavn går til Bologna, Palermo og Napoli i Italien, Bordeaux i Frankrig, Madrid og Tenerife i Spanien, Manchester i Storbritannien, Porto i Portugal, Pula i Kroatien og Vilnius i Litauen.
Norwegian øger samtidig antallet af afgange til de mest populære
destinationer i Europa. Til Malaga tilbyder selskabet eksempelvis op mod tre daglige afgange i løbet af sommersæsonen, afgangene til Prag øges fra fem ugentlige afgange til ni ugentlige og Tel Aviv i Israel går fra to til tre ugentlige afgange. Der lægges også flere afgange til Paris, Dublin, Rom, Riga, Pisa, Edinburgh samt en stribe andre destinationer.
De nye ruter og frekvensøgninger lanceres efter, at Norwegian tidligere har offentliggjort planer om at basere yderligere to fly på selskabets base i Københavns Lufthavn, så man kommer op på 13 basefly. Selskabet forventer at have i alt cirka 85 fly i drift i sommersæsonen 2023. Samtidig er Norwegian i gang med at rekruttere cirka 120 nye ansatte til den københavnske base samt yderligere knap 600 til selskabets øvrige baser.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Stigende passagertal gav fremgang i Københavns Lufthavn
- Vinterferierejsende løftede passagertallet i februar
- Egyptisk flyselskab åbner direkte rute fra Aalborg
- Danmarks første indenrigsrute med 40 procent bæredygtigt flybrændstof er lettet
- Knap 19 millioner rejste med fly fra en dansk lufthavn
- Flere passagerer fløj via lufthavn ved Limfjorden
- Lufthavn på Djursland nåede op på 31.137 passagerer
- Bæredygtige alternative brændstoffer inden for luftfart og maritim transport var i centrum
- Lufthavn mellem Viborg og Herning har skiftet navn
- Flypassager havde skjult knap 2,5 kg herion i en kuffert
- Toldstyrelsen justerer toldekspeditionernes nye åbningstider
- Norsk fly-koncern nåede nye økonomiske højder - med øget udbyttet til aktionærer
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




