Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Havnen i Aarhus når ny rekord i godsomsætningen

Tirsdag 8. november 2022 kl: 11:39
Af: Redaktionen

Havnen i Aarhus når ny rekord i godsomsætningen

Nye tal viser, at Aarhus Havn endnu engang slår rekord i mængden af gods over kaj. I årets første ni måneder er der samlet set en fremgang for både containere og massegods på 13 procent sammenlignet med samme periode sidste år, som var et rekordår

Fra januar til september i år har containerkraner og mandskab på Aarhus Havn håndteret, hvad der svarer til 572.112 teu (Twenty-foot Equivalent Units). Det er en stigning på 7,7 procent sammenlignet med rekordåret 2021, hvor der i samme periode blev håndteret et antal containere, der svarede til 531.072 teu.


Aarhus Havn peger på, at det især har været i tredje kvartal, at havnen har haft vækst i containeromsætningen - en fremgang på knap 36.000 teu sammenlignet med samme periode i 2021. Det var en stigning på over 20 procent.


- Vi har generelt i hele året, og særligt de seneste måneder, oplevet, at flere og flere virksomheder vælger Aarhus Havn til. Det er selvfølgelig glædeligt, for det betyder fremgang og udvikling i Aarhus, Østjylland og hele landet. Væksten skyldes blandt andet, at skibstransporten til Aarhus vinder stigende markedsandele i forhold til for eksempel transport med lastbil fra Hamborg. Det er også positivt for klimaet, da skibstransporten er den mest bæredygtige transportform, siger Thomas Haber Borch, der er direktør i Aarhus Havn.


- Vi har også i særligt de sidste tre måneder set en stigning i containere med danske varer og produkter, der eksporteres ud i resten af verden. Det understreger Aarhus Havns rolle i ikke bare Danmark, men i hele verden. Vi er en central del af den nationale og internationale infrastruktur, og vi skal hele tiden sikre, at danske virksomheder har de bedste og mest effektive forbindelser til verden. Men fremgangen presser kapaciteten på et niveau, vi ikke har set før, og behovet for mere areal har nok aldrig været større, siger han videre.


Markant fremgang i massegods
Den urolige situation i verden med krig, inflation og energikrise ændrer også i høj grad på massegodsets - det såkaldte bulk - transportveje.


I de første ni måneder af 2022 har Aarhus Havn registreret en vækst på 554.000 ton. Det er en stigning på knap 20 procent sammenlignet med samme periode sidste år.


- Vi oplever i øjeblikket også en stor stigning i bulk-mængderne, som vi skal sikre infrastrukturen omkring. Det gør vi, dels fordi der sker uforudsete ting i verden, som ændrer godsets transportveje, og dels fordi Aarhus Havn er eneste mulighed for flere af de store skibe. Her er vores vigtigste opgave at stille den rette kapacitet til rådighed, så vi kan sikre danskernes forsyning. Det gælder både i den kommende vinter, men også fremadrettet. Det kræver stor overskudskapacitet og fleksibilitet at håndtere de stigende bulk-mængder. Her er vi enormt udfordret, fordi vi ganske enkelt mangler kapaciteten, siger Thomas Haber Borch. 




Klik venligst

© Copyright 2023 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Trafikrekorder med personbiler og busser på begge broer bidrager til godt resultat
- Nyt forslag om at kombinere transportformer skal gøre godstransport mere bæredygtig
- Nyt erhvervsforum for forsyningssikkerhed skal sikre forsyninger i krisetider
- Regeringen har lanceret ny strategi for forsyningssikkerhed
- Tunnelarbejde sender godstog ind at vende på Københavns Hovedbanegård
- Forenkling og helhedsplan for Hovedstadsområdet skal give bedre togdrift i hele Danmark
- Toldere scannede over to millioner pakker i 2022
- Grundlægger af shipping-koncern i Esbjerg får pris
- Mange har nok sat havemøblerne tilbage - på søndag er det urenes tur
- Stormvejret fra øst beskadigede banedæmning ved Kolding
- I august var der tre over tre millioner i beskæftigelse
- Topchefen i stor transportkoncern træder tilbage - om et år

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst