Nyt demo-lastbildæk er fremstillet af 63 procent bæredygtige materialer
Onsdag 28. september 2022 kl: 12:30
Af: RedaktionenPå IAA Transportation 2022, der fandt sted i Hannover i sidste uge, præsenterede dækproducenten Goodyear et demonstrations-lastbildæk, som er fremstillet af 63 procent bæredygtige materialer. Med dækket understreger dækproducenten, at den arbejder målrettet med mere bæredygtige materialer til sine produkter
Demonstrations-lastbildækket med 63 procent bæredygtige materialer indeholder 15 udvalgte "ingredienser" fordelt på 20 dækkomponenter - blandt andet dem, der er beskrevet nedenfor. Demonstrationsdækket har mærkningen "A" i brændstofeffektivitet. Det betyder, at det kan tilbyde samme brændstofbesparelser som de mest effektive Goodyear-lastbildæk på markedet i øjeblikket.
Dækmaterialet indeholder blandt andet carbon black, der gør dækket stærkere og forlænger dets levetid. Traditionelt er dette produkt blevet skabt ved forbrænding af forskellige typer råolie eller kultjærebaserede produkter. Demonstrationsdækket indeholder fire forskellige typer carbon black, som er fremstillet af plantebaseret olie, pyrolyseolie fra udtjente dæk, opsamling og omdannelse af kuldioxid samt en lav-karbon metan-pyrolyseprocesNogle af de råoliebaserede olier i demonstrationsdækket er blevet erstattet med rapsolie. Rapsolie er en bio-baseret ressource, der hjælper med at holde dækkets gummiblanding smidig under skiftende temperaturer. Brugen af biobaseret rapsolie er i tråd med virksomhedens mål om fuldstændigt at erstatte råoliebaserede olier i produktsortimentet inden 2040.
Silika er en ingrediens, der ofte bruges i dæk til at forbedre vejgrebet og reducere brændstofforbruget. Demonstrationsdækket indeholder en særlig slags silika, der fremstilles af aske af risskaller, der er et biprodukt fra behandlingen af ris, som ellers ofte kasseres som affald. Man har fremstillet en silika af høj kvalitet af denne overskudsaske
Polyester fra plastflasker og andet plastaffald genanvendes ved at revertere polyesteren til dens grundkemikalier og gendanne disse til teknisk rent polyester, som er velegnet til dæktråd og derfor giver mulighed for bedre regummiering.
I fremtiden vil demonstrationsdækket kunne opkobles og overvåge en række dæktilstandsparametre, hvilket kan medvirke til at reducere spild og forbedre effektiviteten ved at opretholde det ideelle dæktryk og andre dækegenskaber. Overvågning af dækkets tilstand er en vigtig faktor, når man skal afgøre, om og hvornår et dæk skal udskiftes. Det bidrager til dækkets recirkulerbarhed og forbedrer dets ydeevne.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Andelen er steget fra knap fire procent til godt syv
- Elektrisk lastbilprogram vinder prisen "International Truck of the Year 2027"
- Elektrisk lastbil har en totalvægt på op til 80 ton
- Lastbil med batterier bag førerhuset rækker op til 720 kilometer
- Tysk baseret transportkoncern bruger specialtilpasset el-varebil i 27 lande
- Stort batterianlæg på havnen i Randers skal sikre energiforsyningen
- Tunge elektriske lastbiler rækker længere
- Industri-koncerner går sammen om at opskalere brint til vejtransport
- Stort batteri i færgehavn skal sikre stabil forsyning
- Hollandsk lastbilproducent og svensk teknologi-virksomhed vil sammen sætte fart på selvkørende godstransport
- Indiske skibsophugningsfaciliteter kan blive EU-godkendt
- Ladeoperatør med fokus på tunge køretøjer har meldt sig ind i interesseorganisation
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




