Politi og toldere fandt hash og cigaretter i to lastbiler
Torsdag 22. september 2022 kl: 21:13
Af: RedaktionenPoliti og toldere fra den særlige Politi- og Toldenhed i UKA Vest fandt onsdag ved middagstid 225 kilo hash og torsdag morgen 2,4 millioner cigaretter i to lastbiler, der forsøgte at krydse grænsen ved Frøslev. De to chauffører i lastbilerne - en spanier og en polak - blev torsdag varetægtsfængslet af dommeren ved Retten i Sønderborg
Klokken 12.20 onsdag blev en 32-årig spansk mand anholdt af politiet ved Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved grænseovergangen i Frøslev. Politi og toldere fra den særlige Politi- og Toldenhed i UKA Vest fandt 225 kilo hash gemt i taget på den 32-åriges lastvogn. Dommeren ved retten i Sønderborg varetægtsfængslede torsdag den 32-årige i fire uger. Han nægter sig skyldig og tog betænkningstid i forhold til at kære kendelsen.
Torsdag morgen klokken 7.50 fik politifolk ved Frøslev grænse mistanke til en anden lastvogn. Den viste sig at indeholde 2,4 millioner cigaretter. Lastbilens 48-årige polske chauffør blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør i retten i Sønderborg torsdag eftermiddag. Den 48-årige mand blev varetægtsfængslet i to uger. Også han nægtede sig skyldig.
Om UKA Vest:
- Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) er en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi bestående af operativt personale, efterforskere og analytikere
- UKA Vest er placeret i Padborg - tæt på landegrænsen til Tyskland
- UKA Vest bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen - eksempelvis omrejsende kriminelle grupper og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Landespolizei, Bundespolizei og Zoll i Tyskland
- På vegne af Dansk Politi hjemtager UKA Vest personer, der eksempelvis pågribes i Tyskland med tyvekoster fra Danmark. Det sker igennem europæiske arrestordrer, og personerne strafforfølges efterfølgende i Danmark for den begåede kriminalitet
- UKA Vest har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland. I grænseregionen patruljerer UKA Vest, Landespolizei og Bundespolizei sammen i fælles patruljer for også operativt at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet
- Smugling over landegrænsen til Tyskland har et særligt fokus i UKA Vest og en særlig Politi- og Toldenhed i Padborg gennemfører på baggrund af analyser og efterretninger indsatser rettet mod indsmugling af narkotika, våben, højt beskattede varer med videre
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Herfølge-vognmand har hentet to-akslet link-trailer i Hedensted
- Danskbaseret transportkoncern er ny olympisk logistik- og transportpartner
- Pickup'er er leveret med sneplov og saltspreder
- Fredag 7. november 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Lastbilanlæg i Malmö lukker efter tre år
- Britisk rederi-koncern udvider kapaciteten til og fra Tilbury øst for London
- Omsætningen steg hos dansk rederikoncern
- Ny EU-aftale om CO2-beregning er en god nyhed
- Antallet af konkurser faldt i oktober - med store forskelle mellem regioner og brancher
- Ny fabrik i Fredericia skal håndtere tre millioner dåser og flasker - dagligt
- Rederikoncern vil skære sine omkostninger ned med 300 millioner kroner
- Øresundshavn tester rengøringsrobot til containere
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




