Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
ANALYSE AF INTERNATIONAL VAREHANDEL:

Den globale handel er overraskende stærk

Torsdag 22. september 2022 kl: 11:42
Af: Redaktionen

Den internationale handel med varer er steget til 10 procent over niveauet fra før Covid-19-pandemien. Det fremgår af en rapport, som transport- og logistikvirksomheden, DHL, har fået udarbejdet i samarbejde med NYU Stern School of Business

Ifølge rapporten, der har titlen "DHL Trade Growth Atlas" viser blandt andet, at den internationale handel med varer er steget til 10 procent over niveauet fra før Covid-19-pandemien. Det fremgår også af rapporten, at den internationale handel ventes at vokse hurtigere i 2022 og 2023 end den gjorde i det foregående årti - på trods af krigen i Ukraine.


- Vi ser gerne, at DHL Trade Growth Atlas bliver en god ressource til at forstå og navigere i de skift, der finder sted i det globale handelslandskab. Som det har været i århundreder, vil handel fortsat være en vigtig drivkraft for velstand. I det nuværende globale forretningsmiljø kan DHL hjælpe virksomheder med at gentænke visse forsyningskæder og basere dem på en fornuftig afvejning mellem omkostninger og risiko, så de er både effektive og sikre. Som verdens førende logistikudbyder tilbyder vi løsninger til alle logistikbehov og vi har vist, at vi kan levere stabil og pålidelig service selv i volatile markedsmiljøer, siger John Pearson, der er administrerende direktør for DHL Express.


Det nye DHL Trade Growth Atlas kortlægger de vigtigste tendenser og perspektiver for den globale handel med varer. Rapporten dækker 173 lande og leverer viden og kaster også et positivt lys over modstandsdygtigheden i den globale handel - på trods af uro og krig - og markedspessimisme.


Den nye rapport viser de globale tendenser for væksten i handlen mellem lande, geografiske skift samt mixet af de handlede produkter. Den analyserer handel med varer på verdensplan og på regionalt niveau for både de avancerede økonomier og vækstøkonomierne på tværs af 173 lande. 


Rapporten indeholder desuden kortfattede one-pagers for hvert af disse lande. De omfattede lande står for mere end 99 procent af verdenshandelen, BNP og befolkning.


- Vi har samlet de vigtigste data om den globale handels tilstand og udviklingsbane og bringer dataene til live i kort, diagrammer og andet visuelt indhold. Resultaterne viser, hvordan der stadig er store handelsvækstmuligheder i de avancerede økonomier og i vækstøkonomierne samt i regionerne rundt om i verden. Handelslandskabet skifter og det giver nye udfordringer, men denne rapport afviser på det kraftigste forudsigelser om et stort tilbagetog for den globale handel, siger Steven Altman, der er Senior Research Scholar og direktør for DHL Initiative on Globalization ved NYU Sterns Center for the Future of Management.


DHL Trade Growth Atlas supplerer den hidtil publicerede DHL Global Connectedness Index-serie, der er udgivet regelmæssigt siden 2011. 


Hvor DHL Trade Growth Atlas går særligt i dybden med den globale handel med varer, analyserer DHL Global Connectedness Index det bredere fænomen - globalisering - baseret på handel med varer og tjenesteydelser samt verdensomspændende kapitalstrømme, personer og information. Begge rapporter hjælper derfor med at udpege lovende forretningsmuligheder og understøtter faktabaserede debatter om handel og globalisering.


International handel anses for særlig vigtig på grund af dens evne til at fremskynde økonomisk vækst og reducere inflationen.


Interesserede kan finde DHL Trade Growth Atlas her:


(Grafik: DHL)



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- Region og kommuner har spillet ud med fælles ønsker på trafikområdet
- Bropiller til ny jernbanebro bliver støbt direkte i havet
- Mandskab på Limfjordshavn løftede containerandelen til ny højde
- El-tog på Fyn får energi fra ny fordelingsstation i Marslev
- Rekordmange personer rejste over Øresund i 2023
- Trafikstyrelsen inviterer til konference om jernbanesikkerhed
- Ny og højere bro over bane på Vestsjælland skal erstatte lav bro

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst