Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Greve bliver hjemsted for norsk fødevaredistributør

Onsdag 21. september 2022 kl: 10:36
Share  


Af: Jesper Christensen

Greve bliver hjemsted for norsk fødevaredistributør

Fødevaredistributøren Haugen Gruppen har for nylig taget første spadestik til deres kommende hovedkontor i Greve. Det 17.000 kvadratmeter store byggeri opføres af MG Real Estate, som nu har påbegyndt byggeriet af et skræddersyet state-of-the-art projekt til Haugen Gruppens fremtidige aktiviteter i Danmark

Haugen Gruppen Danmark, der er en stor fødevaredistributør, har netop underskrevet en ny aftale med ejendomsudvikleren MG Real Estate om et helt særligt Build to Suit-projekt ved Greve Distributions Center ud mod Motorvej E20. Og netop placeringen, men også markedsforholdene var vigtige elementer for Haugen Gruppen Danmark's administrerende direktør, Henrik Andersen, da han og resten af ledelsen skulle tage en beslutning om lokation og byggeprocessen.


– Vi lagde en cirkel på et kort, og dér passede Greve godt som lokation. Det er optimalt i forhold til vores kunder. Vi er stadig tæt på København, så vores medarbejdere får fortsat en overskuelig transport, og det gælder også ved tiltrækning af nye medarbejdere, fortæller Henrik Andersen. 


– I dagligdagen er vi gode til at forhandle med supermarkedskæder, restauranter og så videre. Men vi er ikke ret gode til at bygge et hovedkvarter og håndtere det risikoelement, der er i det. Derfor gav det god mening at lade nogle professionelle om det, fortsætter han.


Fremtidssikrer Haugens forretningsudvikling
– Vi har fordoblet vores omsætning i de seneste 7 år, og vi har store forventninger til de kommende år, derfor har vi brug for plads til fortsat vækst, udtaler Henrik Andersen. 


Haugen Gruppen Danmark forpligter sig til at langtidsleje hovedkvarteret. Ud over logistikløsning vil hovedkvarteret også rumme kontorer og kundevendte aktiviteter, og for Henrik Andersen er det et stort plus for Haugen Gruppen, at de nye lokaler giver virksomheden skaleringsmuligheder, samtidig med at det er muligt at bygge til, hvis vækstrejsen tager et step op ud over forventningerne .


- Vi kunne godt have finansieret købet, og det kunne måske godt have været en fin forretning på sigt, men det var umiddelbart bedre for os med markedsforholdene at lade professionelle stå for det, siger Henrik Andersen.


For Dan Jardal, der er ansvarlig for Supply Chain i Norden for Haugen Gruppen, har det været vigtigt, at det nye hovedkvarter bliver tilpasset virksomheden, fordi det bliver afgørende for effektiviteten og minimeringen af miljøbelastningen.


– Vi skal være mest muligt bæredygtige. Når vi kan gøre tingene mere effektivt, kommer vi til at spare ressourcer, mens vi samtidig bliver mere miljøbevidste. Hovedkvarteret er lavet i de rigtige materialer, men også solcellerne på taget betyder meget for os som virksomhed. Det er vigtigt for os, at vi på den måde bliver delvist selvforsynende, pointerer Dan Jardal. 
 

Hos udlejeren MG Real Estate er der naturligvis glæde over den nye aftale.

- Det er altid tilfredsstillende, når vi lykkes med at lukke en så betydningsfuld aftale, som denne med Haugen Gruppen. Virksomheden er topprofessionel, og derfor er det et skulderklap til vores produkt samt attraktive beliggenhed, at vi nu får lov til at bygge deres nye moderne og bæredygtige faciliteter, forklarer Christopher Thomsen, der er ansvarlig for den danske og nordiske forretning i MG Real Estate, der er en belgisk ejendomsudvikler med særligt fokus på lager- og logistikejendomme over hele Nordeuropa.


Erhvervsudvikling fundament for velfærd
Da første spadestik blev taget i slutningen af august, var Greve Byråd også repræsenteret ved Morten Dahlin (V), der er formand for Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget. For ham og Greve Kommune er der glæde over, at Haugen Gruppen har valgt Greve som ny hjemmebane. 


– Greve forsøger at være en erhvervsvenlig kommune. Når du har et godt erhvervsliv, er du en stærk kommune, der kan yde service til borgerne. Vi ligger godt placeret i forhold til København, men også i forhold til Tyskland, når Femern kommer, mener Morten Dahlin. 


Det er planen, at hovedkvarteret på knap 17.000 kvadratmeter står færdigt i slutningen af 2023.



Klik venligst

© Copyright 2022 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Amerikansk koncern vil køre elektrisk i Tyskland med svenske lastbiler
- Undermineret kaj i Rønne bliver genopbygget
- Nyt pakhus åbner for stor udskibning
- Jernbaneløsning til eksport af kølegods til og fra Spanien skal lette flaskehalse i forsyningskæden
- Bro skal være verdens mest bæredygtige bro - ikke blot trafikmæssigt
- Ventelisten til køreprøver er bragt ned
- Holstebro-vognmand hejser med ny opbygning
- Dansk containerproducent får ny direktør
- Materiel bliver leveret med maskintrailer med udtræk
- Vognmand vest for Valby valgte Volvo
- Stor rederikoncern øger sine lagerkapaciteter i Storbritannien og Irland
- Flytteforretning i Roskilde tager flyttelæsset med nyt man-skab

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst