Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Elektrisk varebil blev præsenteret for første gang i Hannover

Mandag 19. september 2022 kl: 13:59
Af: Redaktionen

Elektrisk varebil blev præsenteret for første gang i Hannover

Den internationale transportmesse i Hannover, IAA Transport Show 2022, åbnede manden med en dag for den internationale transportpresse. I den forbindelse har Ford Pro her til formiddag præsenteret nye digitale løsninger, der ikke bare resulterer i mere oppetid for varebilerne, men også øger produktiviteten for Fords kunder. Derudover har Fords nye elektriske E-Transit Custom fået sin globale debut på den internationale transportmesse, der blandt andet udstiller varebiler

I forbindelse den batteri-elektriske E-Transit Custom afslørede Ford Pro flere detaljer om Transit Custom-varebilmodellerne, der også er tilgængelige i en ladbar hybrid-version og i flere EcoBlue-dieselvarianter. 


Ford præsenterede i samme forbindelse "Ford Pro Upfit Integration System", der er et avanceret nyt system for opbyggede varebiler,  der skal gøre den digitale overgang mere strømlinet for de kunder, der dagligt kører opbyggede varebiler. 


- Grundet de øgede omkostninger i hele Europa har behovet aldrig været større for løsninger, der øger virksomhedernes produktivitet. Ford Pros revolutionerende software-løsninger er udviklet for at hjælpe kunderne med netop at reducere omkostningerne og strømline deres drift, når de er overgået til en fuldelektrisk flåde, siger Ted Cannis, der er chef for Ford Pro. 


Ny Transit Custom: En varebil til mange behov 
Den elektriske E-Transit Custom står i spidsen for Ford's nye Transit Custom, der udover en elektrisk udgave også er tilgængelig i flere andre varianter - for eksempel som plug-in hybrid. 


Mens E-Transit Custom har en forventet rækkevidde på op til 380 km , så 
forventes den nye Transit Custom Plug-in Hybrid at have en rækkevidde på op til 57 km . Plug-in hybridens drivlinje, der er den samme som på Ford's Kuga Plug-in Hybrid, kombinerer en 2,5 liters Atkinson benzinmotor med et 11,8 kWh batteri. Fleksibiliteten ved denne drivlinje gør det oplagt for varebilskunder at veksle mellem at køre på el eller benzin - for eksempel elektrisk, når varebilen befinder sig inde i byen, eller benzin på motorvejen. Den nye Transit Custom Plug-in Hybrid tilbyder derudover "ProPower onboard", der gør det muligt at strømforsyne eksterne kilder som for eksempel værktøj med op til 2,3 kW. 


Den nye Transit Custom er derudover også tilgængelig med den seneste generation af Ford EcoBlue dieselmotorer med 110 hk, 136 hk, 150 hk eller 170 hk. Hvis det ønskes, er den seks-trins manuelle gearkasse også tilgængelig i kombination med en mekanisk differentialespærre. Derudover introduceres en otte-trins automatgearkasse, der giver en maksimal anhængerkapacitet på 2.500 kg og er for første gang tilgængelig med et helt nyt firhjulstræk. 


Ligesom den 100 procent elektriske E-Transit Custom, tilbyder den nye Transit Custom en række innovative løsninger som for eksempel et helt nyt rat, der med et snuptag kan forvandles til et bord. 


Nyt Ford Pro Upfit Integration System 
Halvdelen af alle solgte Transit-modeller solgt i Europa har gennemgået en eller anden form for opbygning. Mange af disse ændringer skal også ”tale sammen” med varebilens elektriske systemer, som for eksempel varebilens touchskærm. Disse ændringer er ofte tidskrævende og udfordrende for den ansvarlige opbygger. For at strømline denne proces har Ford nu udviklet "Upfit Integration System". 


Denne digitale løsning introduceres i Europa i forbindelse med lanceringen af den nye Transit Custom og åbner for en problemfri forbindelse til varebilens elektriske system og giver mulighed for at styre eksterne enheder og funktioner via varebilens 13” Sync 4-skærm. Det gør arbejdet meget hurtigere og mere effektivt for opbyggerne, og det vil samtidig gøre det nemmere og mere brugervenligt for varebilens fører. 


Varebilens digitale løsninger kan også kobles til Ford Pro Software, så den flådeansvarlige for eksempel kan holde sig orienteret om varebilens temperatur i kølerummet, selvom varebilen er ude at køre. 


Ford Pro Mobile Service 
Ford Pro har også annonceret Ford Pro Mobile Service - Fords rullende værksted. Værkstedet hjælper kunder på farten og vil rykke ud til kunderne uanset, om de for eksempel er hjemme eller på arbejdet. Allerede i dag udføres 70 procent af al planlagt vedligeholdelse med mobilservice i Storbritannien. Med lanceringen af den fuldelektriske E-Transit og E-Transit Custom forventes dette at stige til 90 procent. Denne service forventes at spare Fords kunder for store omkostninger på nedetid og ikke mindst besøg hos forhandlerne. 


Ford Pro Mobile Service er én af flere tjenester og software-løsninger, som Ford tilbyder kunderne. 






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Bestanden er vokset med 450
- Nyregistreringerne er steget med 32 procent
- Antallet er steget med 746 procent
- Juni markerede sig med en fremgang på 37 procent
- Prisen på dieselolie var højest i januar
- Fire-akslet tip-trailer har med åbenbar side og automatisk rullepresenning
- Fredag 11. juli 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Shipping-koncern skifter 600.000 liter fossil diesel ud med biodiesel
- Rumænsk chauffør kan se frem til bøde på 30.000 kroner
- Transportvirksomhed i Kolding med over 100 medarbejdere er gået konkurs
- Antallet af nyregistrerede varebiler er faldet
- Antallet af nyregistrerede lastbiler steg markant i juni

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst