Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Elektrisk bagaksel giver plads til mere energi

Mandag 19. september 2022 kl: 13:50
Af: Redaktionen

Volvo Trucks har løftet sløret for en helt ny, fuld-elektrisk bagaksel på IAA-transportudstillingen i Hannover, der har officielle åbningsdage fra 20. - 25 september. Den nye e-bagaksel frigør plads til flere batterier, som betyder længere rækkevidde for lastbiler med elektriske drivliner

Volvo Trucks har det bredeste udbud af batteri-elektriske lastbiler i branchen med seks forskellige modeller i serieproduktion. 


Den nye e-bagaksel med integrerede elektriske motorer og transmissionen, der bliver præsenteret på IAA, giver plads til flere batterier - og flere batterier betyder længere rækkevidde, hvilket igen skaber muligheder for, at fjerntransport med fordel kan elektrificeres. På de brint-elektriske brændselscelle-lastbiler, som Volvo vil introducere i anden halvdel af dette årti, er den ekstra plads praktisk til installation af andre komponenter. 


- Dette er et gennembrud for elektriske lastbiler og et klart signal om, at der vil være en enorm efterspørgsel efter offentligt tilgængelige hurtigladere til tunge lastbiler i den nærmeste fremtid. Det gælder ikke mindst langs motorveje, siger Jessica Sandström, der er Senior Vice President for Global Product Management hos Volvo Trucks.


Supplerer det nuværende tilbud
Ifølge Volvo Trucks kan omkring en trediedel af lastbilsflåden konverteres til el-lastbiler. Men for at nå de kunder, der har længere ruter, vil Volvo Trucks starte serieproduktionen af e-bagaksler inden for få år. Dermed vil det være muligt at forlænge rækkevidden til over 300 km uden opladning.


- Vi fortsætter med vores alsidige batterielektriske lastbiler, der allerede er i produktion i dag. De kan i øjeblikket dække en bred vifte af transportopgaver. Om nogle år vil vi tilføje denne nye e-bagaksel til kunder, der udfører længere transporter end i dag, fortsætter Jessica Sandström.


Volvo Trucks har lagt en tre-vejs strategi for at opnå nul-emission ved lastbiltransport. Det omfatter både batterielektriske lastbiler, brint-elektriske lastbiler med brændselscelle-teknologi samt lastbiler med forbrændingsmotorer, der kører på bæredygtige brændstoffer som biogas, HVO eller brint produceret med udgangspunkt i vedvarende energi.


- Forskellige tekniske løsninger er nødvendige for at tackle klimaforandringerne, da tilgængeligheden af energi- og brændstofinfrastruktur er forskellig fra land til land og fra region til region. Også kravene ved forskellige transportopgaver er forskellige, påpeger Jessica Sandström.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- Lastbilleverandører sætter fokus på lastvognsmekanikeruddannelsen under DM i Skills
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst