Færgerederierne genvalgte bestyrelse
Mandag 12. september 2022 kl: 11:01
Af: RedaktionenPå årets generalforsamling i Færgerederierne, der fandt sted i sidste uge, var der genvalg til hele bestyrelsen. Administrerende direktør for Molslinjen, Carsten Jensen, fortsætter som formand, mens administrerende direktør for Scandlines, Carsten Nørland fortsætter som næstformand
Der var genvalg til samtlige bestyrelsesmedlemmer i Færgerederierne på generalforsamlingen. Færgerederierne har Molslinjen, Scandlines og ForSea som medlemmer og Læsøfærgen og Småøernes Færgeselskaber som associerede medlemmer.
- Jeg er glad for genvalget til formandsposten, og jeg ser frem til endnu et år i tjeneste for færgerne herhjemme. Færgerne står et rigtig godt sted, hvor vi netop har overstået en god sommer, som minder om dem, vi kender, fra før pandemien. Det glæder vi os over, men vi er samtidig meget opmærksomme på den vanskelige situation, vi også er i pga. høje energipriser og høj inflation. Så hvis man skal holde den positive tilgang, så bliver det kommende år helt sikkert ikke kedeligt, siger Carsten Jensen, der ser frem til endnu et år som formand i Færgerederierne.
Administrerende direktør i Scandlines, Carsten Nørland, fortsætter i bestyrelsen som næstformand, og ForSeas administrerende direktør, Kristian Durhuus er fortsat medlem af bestyrelsen.
I forbindelse med årets generalforsamling blev årsberetningen offentliggjort. Her kan man blandt andet finde tal på færgeaktiviteten i 2021 og læse om den grønne omstilling af færgerne.
Interesserede kan hente Færgerederiernes årsberetning 2022 her:
Bestyrelsen efter generalforsamlingen i Færgerederierne:
- Formand: Administrerende direktør Carsten Jensen, Molslinjen A/S
- Næstformand: Administrerende direktør Carsten Nørland, Scandlines Danmark
- Bestyrelsesmedlem: Administrerende direktør Kristian Durhuus, ForSea
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Aarhus Havn har fået nye ugenlige anløb med forbindelse til Asien
- August lå på samme lanemeter-niveau som sidste år
- Rederikoncern udnævner ny chef for det digitale og information
- Limfjordshavn er vokset i første halvdel af jubilæumsår
- Færger sejlede med flere passagerer
- Containerskibe sejlede mere gods direkte mellem Sverige og Asien
- Færgerederiernes bestyrelse har fået nyt medlem
- To færger på tilsammen 117 år sejler på sidste vers
- Genanvendelsesvirksomhed har lastet 13.000 ton jernskrot fra ny kajplads i Aalborg
- Rejserne over Øresund fortsatte med at stige
- Stort batteri i færgehavn skal sikre stabil forsyning
- Indiske skibsophugningsfaciliteter kan blive EU-godkendt
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




