Transportvirksomhed i Kolding fik morgenbesøg af politiet
Mandag 5. september 2022 kl: 10:00
Af: RedaktionenTidligt mandag morgen mødte politifolk fra Tungvognscenter Syd talstærkt op hos et transportfirma i Kolding-området for at gennemføre en stor planlagt kontrol og efterforskningsindsats
Efterforskningen og kontrollen sker blandt andet på baggrund af en anmeldelse af firmaet og med afsæt i Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syds igangværende efterforskning. Retten i Kolding har på baggrund af de foreløbige oplysninger afsagt en ransagningskendelse, der giver politiet adgang til firmaets adresser med mere.
Det forventes, at politiet vil arbejde på stedet det meste af i dag. Formålet med kontrollen og indsatsen er at afdække eventuelle overtrædelser af lovgivningen, især lovgivning, der er særligt relevant for transportvirksomheder som eksempelvis regler om kørehviletid og cabotage-kørsel. Politiet vil i den forbindelse indledningsvist indsamle muligt bevismateriale i form af dokumentation, foretage registrering og afhøre vidner med videre.
Politiet oplyser videre, at da der er tale om en omfattende indsats og kontrol, som forventes at medføre længere tids opfølgende efterforskning, og da der er tale om en strafferetlig efterforskning, vil politiet ikke dele oplysninger med offentligheden om aktionens resultater, fund, eventuelle sigtelser eller videre efterforskning med mere.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Fransk bilproducent ombyggeder diesellastbil til elektrisk lastbil
- - Vi er tilfredse og rækker hånden ud
- - Det er utrolig positivt
- Energiforbruget i Danmark er faldet en smule
- Transportministerens idé om at fjerne varebilstilladelser blev fjernet
- - Jeg vil være en moderne leder
- ADR-transporter kører ofte på den anden side af reglerne
- Fransk trækker kørte fire stjerner hjem i sikkerhedstest
- Jumbotrailer med hydraulisk rampe kan bruges til maskintransport
- Fem stjerne i sikkerhedstest udløser kommentarer
- Syv lastbilproducenter har fået tjekket sikkerheden
- Elektriske lastbiler har fået en større andel
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |