Alternative forslag vil indgå i den politiske debat om havneudvidelse i Aarhus
Torsdag 1. september 2022 kl: 13:31
Af: RedaktionenFlere alternative forslag vil få plads i den politiske debat omkring udvidelsen af Aarhus Havn og blive undersøgt nærmere. Det var budskabet fra borgmester Jacob Bundsgaard (S) og rådmand for Teknik og Miljø Nicolaj Bang (K) forud for mødet i Aarhus Byråd onsdag i denne uge. På mødet var et af punterne, hvordan man kan styrke borgernes inddragelse i forbindelse med planerne om en udvidelse af Aarhus Havn, der blandt andet er Danmarks største containerhavn
Budskabet fra borgmesteren og rådmanden kommer efter, at der har været kritik af, at der ikke er undersøgt alternative forslag i forbindelse med havneudvidelsen.
Fra Aarhus Kommune lyder det, at det ikke er eller har været muligt for Teknik og Miljø, der som myndighed alene kan forholde sig til havnens ansøgning om en lokalplan for en havneudvidelse.
Her undersøger Teknik og Miljø konkret forhold som miljø- og klimapåvirkning, analysen af behovet for havneudvidelse samt visualisering af havneudvidelsen, som beskrevet i forslaget.
Der har været arbejdet med alternative modeller i forløbet, og eksempelvis er Grenå Havn blevet nævnt. Men der lægges nu op til, at alternative muligheder, som ligger uden for lokalplanen, skal indgå i det løbende arbejde. Blandt andet skal Aarhus Havn nærmere beskrive mulighederne for et samarbejde med Grenå Havn, ligesom der skal ses på bedre pladsudnyttelse på de eksisterende havnearealer.
Det samme gælder mulighederne for en ”tørhavn” på et oplagringsområde inde i landet, og hvilke konsekvenser det vil have for havneudvidelsen. Endelig skal det undersøges, om det er muligt at reducere i mængden af den såkaldte ”klapning” ved Fløjstrup syd for aarhus, ligesom man skal se på, om det er muligt at udnytte de sedimenter, der skal flyttes i forbindelse med havneudvidelsen, bedre end i dag.
- Vi ønsker at belyse en række forhold nærmere. I en åben politisk drøftelse skal vi selvfølgelig også drøfte forslag, der ligger både indenfor og udenfor lokalplanen. Målet er at have så grundigt og så oplyst et grundlag at træffe beslutning på som muligt, siger borgmester Jacob Bundsgaard.
Teknik og Miljørådmand Nicolaj Bang fremhæver, at Teknik og Miljø har en klart defineret myndighedsrolle, som man må respektere.
- Men det betyder ikke, at vi ikke i den politiske debat kan få beskrevet flere alternative forslag nærmere. Det er et vigtigt skridt i den proces, at vi får belyst mange forskellige holdninger, perspektiver og viden i sagen. Det vil alt sammen danne grundlag for, hvad der fremlægges til den endelige behandling af sagen samt den politiske drøftelse og beslutning, siger Nicolaj Bang.
Aarhus Byråd behandlede på onsdagens møde et forslag om at udvide den nuværende række af temamøder og borgerkonferencer med en samling, der skal give yderligere borgerperspektiver på havneudvidelsen.
Interesserede kan læse mere om havneudvidelsen og efterårets offentlige møder her:
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Sand og grus bliver en flaskehals for byggeri og anlæg
- Grisetransport brød i brand og spærrede motorvej i Sønderjylland
- Kapitalforvalter fra USA har godt fem procent af aktierne i dansk transportkoncern
- Lastbil kørte med skader på fordæk
- Ældre kvinde blev påkørt af en lastbil på P-plads
- Første uge i november byder på trafikale gener på vej til havnen i Aarhus
- Letvægtstrailer har tipkasse i Hardox-stål
- Post-koncern kan mærke manglende brevpost
- Politiet kan tjekke pauser
- Norsk minister var med til at indvie ladeanlæg hos norsk mejeriselskab
- Politiet pågreb et par palletyve
- Politi og toldere fandt 5.600 ulovlige puff-bars i varebil
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




