Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
REDERIORGANISATION HAR FÅET REGNET PÅ VINDPLANER:

Nordsøplaner vil sikre tusindvis af jobs

Torsdag 1. september 2022 kl: 11:56
Share  


Af: Redaktionen

En ny analyse fra Danske Rederier sætter tal på det danske potentiale i "Esbjerg-erklæringen", som blev sendt af statsminister Mette Frederiksen sammen med blandt andre, EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen og en stribe regeringschefer og energiministre, da de mødtes på Esbjerg Havn i maj i år. Fokuserer man på det fulde potentiale for en dansk udbygning på 35 GW i Nordsøen, kan det sikre 255.700 direkte og indirekte danske årsværk frem mod 2050

Danske Rederier, som har adskillige medlemmer, der eksempelvis opsætter møller, transporterer teknikere, lægger kabler og sejler forsyninger til havvindmølleparkerne, har fået konsulentvirksomheden QBIS til at regne på, hvad de mange GW sikrer af beskæftigelse.
 

Fokuserer man på det fulde potentiale for en dansk udbygning på 35 GW i Nordsøen, kan det sikre 255.700 direkte og indirekte danske årsværk frem mod 2050. Medregner man også, at de ansatte bruger deres løn på mad og andet forbrug, er yderligere 113.900 årsværk sikret frem mod 2050.
 

Samlet bliver det til knap 370.000 årsværk, der vil være sikret frem mod 2050.


- Hvis vi tør være ambitiøse inden for havvind, så kommer vi til at høste en kæmpe gevinst. Det viser vores nye tal med al tydelighed. Behovet for en hurtig omstilling af vores energisektor har aldrig været mere presserende, og hvis vi ovenikøbet kan sikre, at så mange danskere kommer til at arbejde med den grønne omstilling, kan vi ikke komme i gang hurtigt nok, siger administrerende direktør i Danske Rederier, Anne H. Steffensen.


Danske Rederier's analyse viser desuden, at antallet af sikrede årsværk inden for det maritime også stiger markant. Hvis det fulde potentiale for udbygningen af havvind i Nordsøen gennemføres frem mod 2050, vil det kræve 38.100 danske årsværk for de søfarende alene. Dertil kommer et antal årsværk inden for logistik, havne og de maritime udstyrsleverandører.
 

- Man kan godt blive en smule lamslået over tallene, men Danmark har opbygget en styrkeposition i en tidlig fase, og det gavner os i dag. Mange virksomheder blandt andet i Esbjerg og omegn har i dag allerede markante markedsandele inden for havvind også på projekter uden for Danmarks grænser. Så jeg er slet ikke i tvivl om, at vi kan løfte opgaven. Spørgsmålet er, om vi kan finde alle de folk, vi skal bruge, siger Anne H. Steffensen. 
 

For at imødegå de høje politiske ambitioner om havvind mener Danske Rederier blandt andet, at udbuds- og godkendelsesprocessen for havvindmølleparker skal strømlines, så det ikke tager op mod otte år for opsætningen af en enkelt havvindmøllepark. Samtidig skal udviklere have lov til at søge om mere end et projekt ad gangen.




Klik venligst

© Copyright 2022 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Formodet pirat kendt skyldig - slipper for straf
- To britiske transportknudepunkter får ny togforbindelse
- Limfjordshavn kickstarter overtagelse af containerterminalen med strategisk partnerskab
- Ledelsen i rederi-koncern fik prisen som Årets Erhvervsprofil 2022
- Miljøkonsekvensrapport om havneudvidelse er sendt i offentlig høring
- Vindmøller til park ved Rügen kom med skib fra Bornholm
- Havn på toppen af Jylland er ledende partner i EU-projekt
- Dansk rederikoncern vinder rute-udbud mellem England og Frankrig
- Færgerederi vinder international miljøpris
- Færgehavn i Skåne har CO2-neutralitet i 2040 som mål
- Sveriges største containerhavn håndterer flere containere - og andet gods
- Fjordfærge blev lettet for flere tusinde liter dieselolie

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst