Rapport viser tegn på ulige konkurrenceforhold i oversøisk containerfart
Torsdag 11. august 2022 kl: 12:02
Af: RedaktionenNy analyse fra The International Transport Forum (ITF), der er en uafhængig organisation under OECD, tegner et billede af tegn på ulige konkurrencevilkår indenfor oversøisk containerfart. ITF peger på, at den ulige konkurrence er uhensigtsmæssig og anbefaler derfor i rapporten ”Performance of Maritime Logistics” at containerrederierne underlægges skrappere kontrol fra de nationale konkurrencemyndigheder og at konkurrencemyndighederne gennemfører en kritisk undersøgelse af konsekvenserne af containerrederiernes opkøb af speditions- og logistikudbydere
Den omfattende analyse ser på de mærkbare stigninger i containerraterne de senere år kombineret med store problemer med pålideligheden i forsyningskæderne. Interesseorganisationen Danske Speditører fremhæver, at ITF's analyse viser tydelige problemer med konkurrencevilkårene - ikke mindst den undtagelse fra de almindelige konkurrenceregler, som containerrederierne har opnået i form af tilladelsen til de såkaldte vessel sharing agreements, der også er også kendt som Ocean Alliances, hvor rederierne deler ledig kapacitet, giver anledning til kritik.
Danske Speditører peger også på et andet forhold, som giver anledning til en anbefaling af en nærmere granskning. Det er containerrederienes forskellige opkøb af logistik- og speditionsvirksomheder. Opkøbene har for alvor har taget fart efter, at de høje fragtrater har sikret rederierne store overskud.
- Vi er glade for, at ITF fuldt ud har anerkendt de udfordringer, som den igangværende vertikale integration af containerskibsfartsindustrien og logistikudbyderne udgør for konkurrencereguleringen«, siger Martin Aabak, der administrerende direktør i Danske Speditører.
Martin Aabak fremhæver, at ITF er på linje med blandt andet Danske Speditører, som tidligere har peget på, at rederierne vertikale ekspansion også sker på ulige vilkår, som på længere sigt vil betyde markant øgede fragtomkostninger.
- Det er på tide, at EU-Kommissionen omgående reviderer konkurrencerammen for at afspejle virkeligheden på markedet for containerskibe og sikre, at de registrerer hele omfanget og virkningerne af rederiernes virke, som det opleves af resten af transport- og speditionsbranchen som samarbejder i den maritime logistikforsyningskæde, siger han.
Interesserede kan se ITF's analyse her:
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Ø-færger sætter farten ned for at spare brændstof
- Færgerederi var 363 passagerer fra et sætte ny rekord
- Sømænds mentale sundhed under pres af digitalisering til søs
- Geopolitik spændte ben for grøn omstilling af den internationale skibsfart
- Klimaaftale for søfarten faldt i vandet
- Virksomheder skal betale 100 millioner kroner
- Stor havn i Sydvestjylland bliver medlem af globalt innnovationsnetværk
- Tønder og pallecontainere med dieselolie er skyllet i land ved Agger
- Flere rejste med færgerne i Dannmark og færgerne til udlandet
- Grønlandsk havn skal have ny orlogskaj
- Rederiorganisationer fra syv store søfartsnationer bakker op om nuludslipsmål
- Esbjerg Havn udvides med 53 hektar
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |