Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
SØFART:

EU-Kommissionen ønsker feedback om resultaterne af fritagelsen for konsortier inden for liniefart

Torsdag 11. august 2022 kl: 11:36
Share  


Af: Redaktionen

Resultaterne af EU's lovgivningsmæssige ramme, som fritager konsortier inden for liniefart fra EU's kartelregler, skal vurderes. Derfor har indkalder og efterspørger EU-Kommissionen af feedback gruppefritagelsesforordningen for konsortier eller "CBER"

EU-Kommissionen har også sendt målrettede spørgeskemaer ud til interesserede parter i forsyningskæden for linieskibsfart - eksempelvis rederier, afskibere, speditører, havne- og terminaloperatører - om virkningen af konsortier mellem linierederier samt af CBER på deres aktiviteter siden 2020.


Interesserede parter kan fremsætte bemærkninger i otte uger frem til mandag 3. oktober.


Gruppefritagelsesforordningen udløber om to år og skal derfor evalueres
EU's kartelregler forbyder generelt aftaler mellem virksomheder, der begrænser konkurrencen. Gruppefritagelsesforordningen for konsortier - CBER - tillader dog på visse betingelser linierederier med en samlet markedsandel på under 30 procent at indgå samarbejdsaftaler om fælles linieskibsfart - også kaldet "konsortier".


Da CBER udløber 25. april 2024, er det nødvendigt, at EU-Kommissionen foretager en evaluering af, hvordan CBER har fungeret siden 2020.


Indkaldelse af feedback og udsendelse af målrettede spørgeskemaer indgår i evalueringen af CBER. Den feedback, som EU-Kommissionen indsamler, vil supplere den dokumentation, den har indsamlet som led i sine sektorspecifikke overvågningsaktiviteter.


I løbet af seneste to år har EU-Kommissionen haft regelmæssige udvekslinger med markedsdeltagere såsom afskibere, speditører og rederier samt med konkurrence- og tilsynsmyndigheder i Europa, USA og andre jurisdiktioner om de udfordringer, som skibsfarten står over for. 


Som led i den sektorspecifikke overvågning har EU-Kommissionen i december sidste år også indledt en indsamling af dokumentation baseret på spørgeskemaer til redere med transport af gods til og fra EU for at indsamle markedsoplysninger, navnlig om covid-19-pandemiens indvirkning på deres aktiviteter og på den maritime forsyningskæde.


EU-Kommissionen skal bruge evalueringen til at afgøre, om CBER bør udløbe eller forlænges igen - med eller uden ændringer. EU-Kommissionen sammenfatter resultaterne af evalueringen i et arbejdsdokument, der efter planen offentliggøres i sidste kvartal af 2022.



Om linieskibsfart:
  • Linieskibsfart omfatter transport i regelmæssig skibsfart efter en fartplan af non-bulkgods (langt størstedelen i containere) på en fast rute
  • Linieskibsfart spiller en afgørende rolle i EU's handel og for EU's økonomi som helhed. Den kræver betydelige investeringer og udbydes derfor ofte af flere rederier, der samarbejder i konsortier


Om karteller:
  • I artikel 101, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF") forbydes aftaler mellem virksomheder, der begrænser konkurrencen. I henhold til artikel 101, stk. 3, i TEUF kan sådanne aftaler imidlertid erklæres forenelige med det indre marked, hvis de bidrager til at forbedre produktionen eller fordelingen af varerne eller til at fremme den tekniske eller økonomiske udvikling, samtidig med at de sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelen herved uden at udelukke konkurrence


Om fritagelse fra kartelregler:
  • Rådets forordning (EF) nr. 246/2009 fastsætter, at EU-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 101, stk. 3, i TEUF kan fritage konsortier fra anvendelsen af artikel 101, stk. 1, i TEUF i en periode på højst fem år med mulighed for forlængelse. EU-Kommissionen vedtog derfor i 2009 CBER (EU-Kommissionens forordning (EF) nr. 906/2009), som fastsætter de særlige betingelser for en sådan fritagelse. Disse betingelser har blandt andet til formål at sikre, at kunderne får en rimelig andel af fordelen herved
  • EU-Kommissionen forlængede gyldigheden af CBER i 2014 og 2020. Forlængelsen i 2020 blev besluttet, fordi evalueringen havde vist, at CBER på trods af markedsudviklingen (øget konsolidering, fusioner, teknologiske ændringer, stigende størrelse af fartøjer) stadig var egnet til formålet og i overensstemmelse med EU-Kommissionens tilgang til bedre regulering i forbindelse med politikudformning og opfyldte sine mål. Desuden opfyldte de konsortieaftaler, der levede op til betingelserne i CBER, fortsat betingelserne i artikel 101, stk. 3, i TEUF. Mere specifikt havde EU-Kommissionen konstateret, at gruppefritagelsesforordningen for konsortier medførte effektivitetsgevinster for rederier, der bedre kunne udnytte fartøjernes kapacitet og tilbyde flere forbindelser. Fritagelsen fandt kun anvendelse på konsortier med en markedsandel på højst 30 procnet, hvis medlemmer frit kunne fastsætte deres priser uafhængigt af hinanden. Effektivitetsgevinsterne resulterede i den forbindelse i lavere priser og bedre servicekvalitet over for forbrugerne. Evalueringen havde specifikt vist, at både rederiernes omkostninger og priserne pr. 20 fods container (TEU) over for kunderne i de seneste år var faldet med ca. 30 procent, og at servicekvaliteten var forblevet stabil. Forlængelsen blev begrænset til fire år - i forhold til CBER's almindelige femårige løbetid - for at kunne reagere hurtigere i tilfælde af eventuelle ændringer i markedsforholdene




Klik venligst

© Copyright 2022 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Undermineret kaj i Rønne bliver genopbygget
- Nyt pakhus åbner for stor udskibning
- Jernbaneløsning til eksport af kølegods til og fra Spanien skal lette flaskehalse i forsyningskæden
- Dansk containerproducent får ny direktør
- Seks nye containerskibe kan nedbringe CO2-udslippet med 800.000 ton årligt
- Søfartsstyrelsen åbner ny Brexit-pulje for danske maritime virksomheder
- Politisk erklæring skal bane vejen for grænseoverskridende transport af CO2 til geologisk lagring
- Skibsfartens hus fylder 100 år
- Nyt samarbejde mellem seks have skal hjælpe med at løse kapacitetsproblemer for europæisk havvind
- Fire rederier er indstillet til ny diversitetspris
- Tre indenrigsfærger får tilskud til grøn omstilling
- Danmark er knap trefjerdedele af vejen mod klimamålet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst