Containerterminal får fornyet sit grønne certifikat
Mandag 8. august 2022 kl: 12:09
Af: RedaktionenHamburger Hafen und Logistik AG (HHLA)’s Container Terminal Altenwerder (CTA) har fået fornyet sin certificering som klimaneutral virksomhed fra TÜV Nord
I 2019 var Container Terminal Altenwerder (CTA) den første containerhåndteringsvirksomhed i verden, der modtog en certificering som klimaneutral.
- CTAs fornyede certificering demonstrerer endnu en gang terminalens innovative styrke. Selvom vi allerede i år fejrer CTA’s 20 års jubilæum, er vi meget stolte over, at terminalen har været anset for at være en pioner for innovation og bæredygtighed i sektoren siden 2002 og løbende udvikles yderligere, siger Angela Titzrath, der er formad for HHLA’s bestyrelse.
- Vores teknologiske ekspertise samt proceseffektivitet gør klimaneutral containerhåndtering mulig, og vi rykker dermed tættere på vores mål om at blive klimaneutrale i hele koncernen i 2040, siger hun videre.
I løbet af den certificerede periode fra januar til december 2021 faldt CTA’s CO2-udledning med 26,3 procent til cirka 11.000 ton. Udvikling skyldtes især en betydelig reduktion i dieselforbruget som følge af en igangværende omstilling til fuldelektriske automatiserede køretøjer (AGV'er). Næsten 90 procent af AGV'erne i drift hos CTA kører i dag på grøn strøm i stedet for diesel.
Inden 2023 forventes alle AGV'er at blive omdannet til at få energi fra hurtigopladede lithium-ion-batterier. De 14 containerportalkraner, der håndterer losning og lastning af skibe, er sammen med 52 portalkraner på containerområdet på land containerlagerblokkene og de fire skinneportalkraner drevet af grøn strøm.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Dansk jernbaneentreprenør skal bygge overhalingsspor i København
- Virksomheder skal betale 100 millioner kroner
- DSB kan blive infrastrukturforvalter på S-banen
- - Så langt er vi nået på et halvt år
- Jernbaneprojekter får tilført ekstra midler
- 44 meter lang maskine fjerner revner i skinnerne i Vendsyssel
- Baneanlægget i Aarhus blive digitalt
- Sidste etape af sporfornyelse på sjællandsk hovedstrækning går i gang
- Nye togvogne er godkendt og må køre over grænsen
- Sporarbejde mellem Fredericia og Padborg bliver afsluttet i løbet af efteråret
- Bus påkørte jernbanebom
- Det første IC5-tog er ankommet til Danmark
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




