Politiet i Østjylland fik tre anmeldelser om dieseltyveri
Fredag 5. august 2022 kl: 11:24
Af: RedaktionenTorsdag fik Østjyllands Politi tre anmeldelser om tyveri af diesel forskellige steder i politikredsen - i Allingåbro og Auning på det nordvestlige Djursland og i Lisbjerg lidt nord for Aarhus
På Hovedgaden i Allingåbro havde ukendte gerningsmænd i løbet af natten til torsdag stjålet dieselolie fra tre lastbiler, der stod hos et transportfirma. På Kirkegade i Auning, der ligger omkring otte kilometer sydøst for Allingåbro, var der i et tidsrum mellem onsdag klokken 21.00 og torsdag klokken 6.00 stjålet omkring 500 liter diesel fra fire maskiner, der stod på en byggeplads.
På Thomas Windings Gade i Lisbjerg var der fra en containertank hos et entreprenørfirma stjålet over 1.000 liter dieselolie, ligesom der også var stjålet diesel fra fire maskiner, der stod på adressen. Tyveriet er sket i et tidsrum mellem onsdag klokken 16.00 og torsdag klokken 11.15.
Østjyllands Politi oplyser fredag formiddag, at det endnu er uvist, hvordan tyverierne er sket, og om der er en sammenhæng mellem de tre sager.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Renovationsfirma nåede 100 elektriske skraldebiler for en god måned siden
- Vognmandsorganisation advarer mod ny forhastet udrulning af vejafgift
- Politisk flertal siger nej til reklamer for flyrejser, krydstogter og nye benzin- og dieselbiler
- Elektrisk varebil fra Kina kører ud i nyt design
- Mejerikoncern har også fået elektriske lastbiler fra Holland
- Det skal være slut med flyreklamer og benzinbiler på Københavns reklamesøjler
- Otte elektriske biler skal distribuere mejeriprodukter
- Discountkæde er oppe på at have 50 elektriske lastbiler
- Containerskib under færøsk flag var det første til at få landstrøm i Aarhus
- Sand og grus bliver en flaskehals for byggeri og anlæg
- Norsk minister var med til at indvie ladeanlæg hos norsk mejeriselskab
- Cementproducent skifter dieseltrucks ud med elektriske
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




