Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Norsk flyselskab fløj med flere i juli og kom tæt på før corona-tiden

Torsdag 4. august 2022 kl: 10:51
Af: Redaktionen

Lavprisflyselskabet Norwegian fløj i juli med over 2,2 millioner passagerer, hvilket er det højeste tal siden tiden før corona-virusset ankom til Europa. Norwegian oplyser, at regulariteten var på 99,7 procent, mens belægningsgraden var på knap 95 procent, hvilket er højeste belægningsgrad i flere år

- Det har været en god sommer for Norwegian. Vi havde den højeste belægningsgrad i mange år i juli, og vi gennemførte tæt på alle flyvninger til trods for mange og store udfordringer for flytrafikken i Europa. Jeg er meget imponeret over mine kolleger og deres engagement for kunderne. Det har været helt afgørende for, at vi har kunnet levere så gode resultater denne sommer, siger Geir Karlsen, der er koncernchef i Norwegian.


I juli i år fløj Norwegian med 2.206.424 passagerer mod 695.830 i juli 2021. Belægningsgraden var på 94,5 procent. Kapaciteten (ASK) var 3.322 millioner sædekilomenter, mens den faktiske passagertrafik (RPK) var på 3.139 millioner sædekilomenter - en stigning på 27 procent fra juni. 


Punktligheden, der er et mål på antallet af afgange inden for 15 minutter efter ordinær tid, var i juli på 62,2 procent. Alligevel landede 93 procent af flyvninger til planlagt tid eller indtil én time senere. I juli havde Norwegian i gennemsnit 70 fly i drift, og 99,7 procent af de planlagte flyvninger blev gennemført.


I juli indgik selskabet aftaler med både Widerøe og Norse Atlantic Airways med det mål at blandt andet kunne etablere billetsamarbejde og forenkle rejserne for kunderne.






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lufthavn kom ud af 2024 med et underskud 82,3 millioner kroner
- Lufthavn på Djursland har oplevet fremgang i årets første seks måneder
- Brancheorganisation på energiområdet får ny politisk chef
- Fortroligt notat om lufthavn er blevet lækket
- Nordjylland har fået direkte flyforbindelse til Grønland
- Lufthavn på Fyn kom ud med underskud
- Den norske stat har tjent en halv milliard på salg af aktier i flyselskab
- Flere flyver via lufthavnen i København
- Passagertal nåede sit bedste maj-tal i over ti år
- Passagertal i lufthavn ved Limfjorden var tæt på 2022-tal
- International transportkoncern fra Hedehusene udvider partnerskab med FN-organisation
- Lufthavn i Sydjylland bragte årsresultatet op - og ser frem til et år med færre passagerer

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst