Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Midtjylland får fragtforbindelse over Atlanten

Torsdag 4. august 2022 kl: 09:29
Af: Redaktionen

Midtjylland får fragtforbindelse over Atlanten
Steve Buckerfield, Head of Cargo Sales, Virgin Atlantic Cargo, (tv) sammen med direktør i Billund Lufthavn, Jan Hessellund. (Foto: Billund Lufthavn)

Flyselskabet Virgin Atlantic Cargo har åbnet en one stop forbindelse mellem Midtjylland og Nordamerika via London Heathrow. Med ruten, der har tre ugentlige afgange, kan man skære flere dage af transittiden for det fragtede gods

Ruten har dansk udgangspunkt i Billund Lufthavn, som i mange år har været stærke på luftfragtsområdet. Den midtjyske lufthavn har gennem de seneste par år fokusset mere på den kommercielle udvikling på luftfragt som en stor del af Billund Airport City. 


Virgin Atlantic Cargo landede for første gang i Billund Lufthavn onsdag i denne uge og åbnede dermed for tre ugentlige rotationer fra Billund Lufthavn til selskabets store netværk i London Heathrow, der især er attraktivt for vorksomheder, der har handelsrelationer til Nordamerika, der er Billund Lufthavns andet største luftfragtsmarked.


- Der er blus i udviklingen af Billund Airport City, og det belyser Virgin's tilstedeværelse også nu. Vi har afsat ekstra kræfter til at udvikle, og det betaler sig. Vi bød i går velkommen til Virgin Atlantic Cargo, som kommer til at spille en central rolle for de virksomheder i Danmark, der eksporterer og importerer fra Nordamerika, siger Jan Hessellund, der er administrerende direktør i Billund Lufthavn.


Han fremhæver, at Virgin Atlantic Cargo er det andet største selskab i London Heathrow, hvor de har et stort netværk til hele verden, men primært til Nordamerika.


- Det er klart vort andet største marked. Med luftfragt på Virgin kan virksomhederne potentielt skære to-tre dage af transittiden i forhold til at køre fragten af sted herfra på lastbiler. Og det må være attraktivt for mange, siger han videre.


Steve Buckerfield, der er Head of Cargo Sales hos Virgin Atlantic Cargo, forklarer, hvorfor flyselskabet mener, at de tre ugentlige rotationer i Billund Lufthavn bliver en succes.


- Vi synes, at luftfragtmarkedet i Danmark har nogle store muligheder. Vi ved, at der er stor efterspørgsel til USA fra Danmark, og vi tilbyder fremragende service via vores hub i London. Vores fly fra Billund vil forbinde med Heathrow-afgange næste dag, hvilket giver 48 til 72 timers transittider overalt i vores netværk. Vi mener, at denne nye service er mindst én dag hurtigere end at trucke til nordeuropæiske lufthavne. Så vi synes, at det er en god mulighed for danske afsendere, der leder efter hurtigere luftfragtstjenester til og fra USA og resten af vores netværk, siger Steve Buckerfield.


Om den nye fragtforbindelse:
  • Virgin Atlantic Cargo har tre ugentlige rotationer fra Billund Lufthavn - onsdag, fredag og lørdag
  • Ruten bliver opereret af Titan Airways med en Airbus A321F
  • Virgin Atlantic Cargo bliver repræsenteret af HWF i Danmark













Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lufthavn kom ud af 2024 med et underskud 82,3 millioner kroner
- Lufthavn på Djursland har oplevet fremgang i årets første seks måneder
- Brancheorganisation på energiområdet får ny politisk chef
- Fortroligt notat om lufthavn er blevet lækket
- Nordjylland har fået direkte flyforbindelse til Grønland
- Lufthavn på Fyn kom ud med underskud
- Den norske stat har tjent en halv milliard på salg af aktier i flyselskab
- Flere flyver via lufthavnen i København
- Passagertal nåede sit bedste maj-tal i over ti år
- Passagertal i lufthavn ved Limfjorden var tæt på 2022-tal
- International transportkoncern fra Hedehusene udvider partnerskab med FN-organisation
- Lufthavn i Sydjylland bragte årsresultatet op - og ser frem til et år med færre passagerer

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst