Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Tysk flyselskab åbner for bæredygtig transport

Onsdag 3. august 2022 kl: 11:59
Af: Redaktionen

Lufthansa Group, der omfatter Lufthansa, SWISS, Austrian Airlines og Brussels Airlines, vil tilbyde CO2-neutral flyvning gennem billetsalget. Med en ny billetpris, der inkluderer fuld CO2-kompensation i prisen, hvor 80 procent af modregningen sker gennem klimabeskyttelsesprojekter og 20 procent sker gennem brug af bæredygtigt flybrændstof (SAF)

I pilotprojektet vil den nye Green Fare i første omgang blive tilbudt passagerer, der booker deres fly fra Danmark, Sverige og Norge. Lufthansa-koncernen peger på, at den er den første internationale luftfartskoncern, som tilbyder sine kunder en separat "grøn billetpris" for CO2-neutral flyvning med SAF-brændstof.


Den grønne billetpris vises sammen med de kendte priser (Light, Classic og Flex) som en ekstra mulighed på onlinereservationer lige efter valg af fly. Det nye tilbud er tilgængeligt på både Economy Class og Business Class for flyvninger inden for Europa. Den nye billetpris inkluderer også mulighed for gratis ombooking, samt ekstra statusopdateringer og award miles. Fra efteråret vil rejsebureaupartnere i Skandinavien også tilbyde den nye Green Fare.


- Vi ønsker at gøre CO2-neutral flyvning til en selvfølge i fremtiden. For første gang tilbyder vi nu en dedikeret "grøn transport", som inkluderer den fuldstændige udligning af flyvningens CO2-emissioner gennem bæredygtigt flybrændstof og certificerede klimabeskyttelsesprojekter, der allerede er indlejret i prisen, siger Christina Foerster, der er medlem af Lufthansa-koncernens direktion og ansvarlig for Brand Management og Sustainability.


- Folk ønsker ikke bare at flyve og opdage verden - de ønsker også at beskytte den. Og vi er drevet af behovet for at støtte vores kunder med de rigtige tilbud, siger hun videre.


Flere muligheder for bæredygtig transport
Lufthansa-koncernen tilbyder sine passagerer en række bæredygtige rejsetilbud og -tjenester, som i stigende grad efterspørges. I foråret blev muligheden for CO2-neutral flyvning for første gang integreret direkte i flybooking online. Under bookingprocessen får passagerne mulighed for at udligne CO2-emissionerne fra deres flyvning med bæredygtige flybrændstoffer og certificerede klimabeskyttelsesprojekter efter, at de har valgt deres billet. Flere og flere benytter sig ifølge Lufthansa af denne mulighed. 


Lufthansa- og SWISS-kunder kan også kompensere for CO2-emissionerne fra deres fly direkte om bord. Indstillingen vises i underholdningssystemet ombord på udvalgte flyvninger. Bonus-programmet Miles & More tilbyder også kunderne muligheden for at udligne den individuelle CO2-balance på en flyvning blot ved at bruge award miles via appen. Et fly fra Frankfurt am Main til New York på Economy Class kan for eksempel kompenseres med 1.150 award miles.


Strategi for en bæredygtig fremtid
Lufthansa-koncernen har lagt en strategi mod CO2-neutralitet. Ifølge strategien skal virksomhedens egen netto CO2-udledning i 2030 være halvere i forhold til 2019, og i 2050 ønsker Lufthansa-koncernen at opnå en neutral CO2-balance. Lufthansa-koncernen er afhængig af, at der bliver sat skub i flådemodernisering, kontinuerlig optimering af flyoperationer, brug af bæredygtige flybrændstoffer og innovative tilbud til passagerne om at gøre en flyvning CO2-neutral.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Fagforbund taber sag mod ground handling-selskab
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- Stort batteri i Maglebylille skal lagre strøm til lufthavn på Amager
- Bombehunde kan sniffe en hel lastbiltrailer for sprængstoffer på få sekunder
- Lufthavn på Als udvider ledelsen
- Lufthavn løftede overskuddet op til knap 400 millioner kroner før skat
- Islandsk lavprisflyselskab havde en ret god februar
- SVM-Regeringen giver tilskud til indenrigsflytrafik
- Sydnorsk fjordby får flyforbindelse til København

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst