Færge- og fiskerihavn i Vendsyssel topper kort over fremtidens CO2- og brint-infrastruktur
Tirsdag 5. juli 2022 kl: 12:51
Af: Redaktionen
CCS- og PtX-projekter skyder op over hele landet. I en oversigt over oplagte steder at etablere infrastruktur til transport af brint og CO2 ligger Hirtshals i toppen blandt otte danske havnebyer
Evida, der driver det nationale gasdistributionsnetværk, har kortlagt, hvor kommende CCS- og PtX-anlæg bedst placeres. Rapporten konkluderer, at otte danske havnebyer er oplagte, fordi der allerede er udviklingsprojekter i gang, som vil betyde stort behov for infrastruktur til brint eller CO2. De otte havnebyer er i prioriteret rækkefølge Hirtshals, Hanstholm, Aalborg, Hobro, Skive, Trekantområdet, København og Esbjerg.
I Hirtshals, hvor man arbejder med at optimere rammebetingelser og værditilbud på Hirtshals Havn gennem nye grønne energiløsninger, sektorkobling og cirkulær økonomi, er direktør Steen Hintze fra Greenport North glad for placeringen på toppen.
- Det er lige det, der skal til. En national infrastruktur for brint og CO2 er en vigtig forudsætning for at gøre Hirtshals til et knudepunkt for produktion og forbrug af grøn brint til fremtidens brændstoffer gennem PtX. Såvel infrastrukturen til brint og CO2 som den grønne strøm fra vindmøller er afgørende for realisering af planerne om at gøre Hirtshals Havn til Europas grønneste havn, siger han. Hirtshals Havn er er en del af hovednettet i EU’s transeuropæiske transportnetværk, og der går årligt omkring 700.000 personbiler og 150.000 lastvognstrailere med gods gennem havnen.
- Omstillingen af den store trafikmængde til grønne brændstoffer vil ikke alene betyde et væsentligt bidrag til den nationale klimamålsætning. Ambitionen om produktion af metanol i størrelsesordenen 100 millioner liter om året vil også give en årlig omsætning på 5 milliarder kroner i Hjørring Kommune, påpeger Steen Hintze.
Evida's rangering af de otte danske havnebyer kan læses her:
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Kommuner i Hovedstadsområdet finder penge til el-delecykler
- Elektricitet mindsker klimaaftryk
- 794 ud af 34.856 er elektriske
- Vognmand i Holstebro kan sætte to stjerner i stikket
- Batteri-elektrisk færger har fået sit navn
- Borgere i Lemvig tog mod nyt batteri-eletrisk tog med Kong Frederik X om bord
- Transportvirksomhed i Herning har sat en krog i elektriske transporter
- EU-Kommissionen har skiftet kurs - lastbiler bliver undtaget
- Kong Frederik indvier Danmarks første batteritog
- Verdens største batterielektriske hurtigfærge har fået gang i motorerne
- Tysk pakkedistributør kører med el-lastbiler efter en kilometermodel
- Køretøjer skal kunne skilles ad og genanvendes
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)

.jpg)


