Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Ny hybrid-generation løfter niveauet for bæredygtighed op totalomkostninger ned

Mandag 4. juli 2022 kl: 11:00
Af: Redaktionen

Iveco Bus udvider sit sortiment af mindre CO2-belastende busser til bytransport med en ny generation af hybridbus-modeller, der fås i versioner, der kører på naturgas og bæredygtigt syntetisk fremstillet XTL-dieselolie

Den biometankompatible bus Iveco Urbanway, blev som den første model blandt Iveco Bus-varianterne med den seneste hybrid-teknologi, præsenteret på EuMo 2022 i Paris i begyndelsen af juni.


Den nye Urbanway-hybridgeneration kan ifølge Iveco give en brændstofbesparelse på 16 procent sammenlignet med standarddieselversionen og en reduktion af CO2 -emissionerne på op til 19 procent samtidig med betydeligt forbedrede totalomkostninger. 


Ud over Urbanway-modellerne introducerer Iveco Bus også den nye generation af hybridteknologi i sin Crealis-modelrække.


Introduktionen af den seneste hybridteknologi er en del af den strategi, som Iveco har valgt for at fremme energiomstillingen i form af en blanding af teknologier, der giver kunderne et udvalg af løsninger. Iveco Bus lancerer med den nye generation af hybridteknologi et komplet sortiment af bybusser med lavt gulv, der fås i versioner, der kører på naturgas og på bæredygtigt XTL-brændstof. 


Iveco Bus' produktsortiment rummer med de seneste opdateringer:
  • 12 meter lange standard-Urbanway-modeller og 18 meter lange leddelte Urbanway-modeller udstyret med en Cursor 9-motor i diesel- og XTL-varianter
  • 10,5 meter, 12 meter og 18 meter lange Urbanway-modeller med en Cursor 9-naturgasmotor
  • 12 meter og 18 meter lange Crealis-modeller i diesel-, XTL- og naturgasvarianter

Leveringen af Urbanway-hybridmodellerne i de 12 og 18 meter lange varianter begynder i slutningen af året. Iveco Bus udvider også den næste generation af hybridteknologi til sin Crossway Low Entry-model, der for første gang fås i varianter, der kører på naturgas og bæredygtigt XTL-brændstof.


Iveco Bus har vist sin Crossway LE Hybrid-serie for interesserede kunder og vil være klar til levering i begyndelsen af 2023.


- Med vores nye hybridløsning udnytter vi vores omfattende erfaring med hybridbusser, hvilket mere end 2.500 solgte enheder gennem vores Iveco Bus- og Heuliez-mærker og vores førerposition inden for naturgasteknologi vidner om, siger Claus Skipper, der er Nordic Business Line Manager hos Iveco Bus.


- Resultatet er en ny generation af hybridbusser, der udnytter fordelene ved naturgas til at levere yderligere bæredygtighedsmæssige forbedringer af vores Urbanway- og Crealis-hybridmodeller. Vi tilbyder vores kunder et sortiment af bæredygtige mobilitetsløsninger med et energimiks, der matcher de specifikke behov til deres formål med gennemprøvede teknologier, der giver fremragende totalomkostninger, påpeger han videre.


Iveco Bus har taget skridtet op i bæredygtighed og rentabilitet sammen med den globale teknologivirksomhed Voith om udviklingen af den elektriske drivlinje. Den har en 48-volts- hybridløsning, der er blevet udviklet af Voith til den nye Diwa NXT-gearkasse og den kendte Iveco FPT Cursor 9-motor. Diwa NXT-gearkassen er kombineret med et 35 kW-rekuperationsmodul, der fungerer som starter og generator til at opsamle kinetisk energi (bevægelsesenergi) i et LTO-batteri (48 V), der er placeret på taget - energi, der normalt vil gå til spilde i form af varme i bremser og retardersystemer.


Batteriet er i stand til at levere 25 kW i startfaserne inden Cursor 9-motoren tager over. Den nye funktion har også en stop-start-funktion, som aktiveres automatisk uden handlinger fra førerens side og giver flere fordele for brugere og operatører. Det eliminerer støj og vibrationer, hvilket giver større komfort for passagerer, beboere og fodgængere ved busstoppesteder samt forbedrer brændstoføkonomien yderligere.
 

Med disse funktioner giver den nye generation af Urbanway Hybrid en brændstofbesparelse på 16 procent sammenlignet med den konventionelle variant. Derudover giver hybridløsningen med bæredygtige brændstoffer mulighed for at reducere CO2 -emissionerne med op til 19 procent.
 

Denne nye generation af hybridløsninger har et enklere design uden dyre højspændingskomponenter. Kombineret med besparelserne i brændstofomkostningerne reducerer hybridsystemerne totalomkostningerne betydeligt sammenlignet med tidligere fuldhybridteknologier. 


Om Iveco Bus:
  • Iveco Bus er et mærke i Iveco Group N.V. Koncernen er noteret på Borsa Italiana i Milano. 
  • Iveco Bus designer, producerer og markedsfører en bred vifte af køretøjer: - skole-, langturs- og turistbusser 
  • - standardbybusser og leddelte bybusser, herunder BRT-versioner samt midibybusser 
  • - minibusser til alle personbefordringsopgaver
  • Iveco Bus tilbyder et komplet sortiment, der kører på CNG - fuldt ud kompatibelt med biometan - og på området for elektrisk mobilitet, så det passer til alle former for transportbehov
  • Iveco Bus beskæftiger over 6.000 medarbejdere på tværs af fire produktionsenheder i Annonay i Frankrig, Vysoké Myto i Tjekkiet, Brescia i Italien og i Rorthais i Frankrig med sit ekspertisecenter for elektrisk mobilitet






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Mangel på mekanikere og reservedele påvirker togdriften i det sydlige Jylland
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Antallet af togrejser steg i årets første to måneder
- Passagerer tilbage til busser og tog er emnet på høring på Christiansborg
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Tur i pirattaxi på få kilometer kostede en del tusinde kroner
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Rutesektor har fået ny næstformand
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst