Arbejdsgruppe får seks måneder til at diskutere 11 kg-regel
Tirsdag 21. juni 2022 kl: 11:59
Af: RedaktionenDet udvalg - eller arbejdsgruppe- som transportminister Trine Bramsen (S) har nedsat og som blandt andet skal vurdere problemerne med håndhævelsen af 11 kg-reglen for godstransport med varebiler, skal aflevere sine anbefalinger ved udgangen af oktober
Arbejdsgruppen består blandt andet af repræsentanter fra vognmandsorganisationen DTL, interesseorganisationerne Dansk Erhverv og Dansk Industri, transportorganisationen ITD, fagforbundet 3F, interesseorganisationen Danske Medier og interesseorganisationen Danske Speditører.
Arbejdsgruppen skal komme med anbefalinger til, hvordan man i fremtiden undgår, at varebilstransportører omgår 11 kg-reglen, og hvordan man sikrer, at politiet effektivt kan håndhæve reglen samt, at der er ordentlige arbejdsvilkår for varebilschauffører.
Arbejdsgruppen er resultatet af, at transportminister Trine Bramsen (S) ikke kunne samle flertal for det lovforslag, som hendes forgænger Benny Engelbrecht (S) fremsatte i 2021, fordi blå blok sammen med regeringens støtteparti, radikale, ønsker at bevare 11 kg-reglen, der undtager varebilvognmænd, som fragter pakker på under 11 kg pr. stk., for kravet om godskørselstilladelse.
Hos DTL mener administrerende direktør Erik Østergaard, at 11 kg-reglen skal afskaffes.
- Problemerne med 11 kg-reglen er dokumenteret til overflod og er nævnt eksplicit i det kommissorium, der nu foreligger. Vi har at gøre med et område af godskørselsmarkedet, hvor vi af en eller anden grund stadig tillader plattenslageri og useriøse aktører, der underbyder seriøse varebilsvognmænd, siger Erik Østergaard.
Han peger på, at både Færdselsstyrelsen og politiet er imod reglen, og på sættemødet i udvalget i starten af maj forklarede Rigspolitiet endnu en gang om de mange problemer med at håndhæve reglen.
Erik Østergaard, der har kaldt reglen for et misfoster, understreger dog, at han ser frem til, at alle udvalgets parter går ind i et reelt arbejde om reglens fremtid. De drøftelser bør blandt andet handle om, hvordan man kan undtage visse godstyper fra godskørselsloven regler.
- Jeg mener ikke, det bør være vanskeligt eller odiøst at skrive for eksempel aviser, reklamer og pizzaer ud af godskørselslovens bestemmelser, hvis det betyder, at vi kan få lagt 11 kg-reglen i graven. Og så får vi jo vished for, om det reelt er de godstyper, hele diskussionen om reglen handler om, siger Erik Østergaard med adresse til de politikere, som blandt andet har fremhævet, at pizza-udbringningen vil blive truet, hvis 11 kg-reglen bliver afskaffet.
Arbejdsgruppen mødes én gang om måneden og skal på den baggrund udarbejde anbefalinger til Folketinget.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Militær mobilitet starter med civil mobilitet
- Hybridfærger skal erstatte færger fra 1984 og 1996
- Danske lastbiler får samlet mere gods på ladet
- Danske lastbiler transportarbejder mere
- 10 ud af 12 dæk skulle skiftes
- Maskintrailer med fire aksler har godt fire meter lange dobbelte ramper
- Styrket beredskab skal gøre transportsektoren mere robust
- Flere virksomheder i Danmark sender breve fra udlandet
- Danmarks første asfaltstrækning med netto nul CO2 bliver lagt ud ved Herning
- Tysk transportfirma bestiller 500 lastbiler med gasmotorer
- Fremtidens selvkørende transport tilhører dem, der sætter den på vejene
- Lastbilchauffør har fået 20 dagbøder
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |



