Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Ny myndighedskontrol af arbejdstid er vedtaget - med vejledende kontrol de første tre måneder

Mandag 16. maj 2022 kl: 12:21
Af: Redaktionen

Danske vognmænd og chauffører skal ikke udsættes for et rigidt og nyttesløst kontrolsystem af deres overholdelse af arbejdstidsregler. Så klar har ITD’s holdning været til et lovforslag fra S-Regeringen om, at chauffører og selvkørende vognmænd som de eneste på det danske arbejdsmarked skal underlægges en kontrol af deres arbejdstid. Folketinget vedtog torsdag i sidste uge det endelige lovforslag på området med bredt flertal

Med vedtagelsen af lovforslaget indføres myndighedskontrol af arbejdstid for chauffører og selvstændige vognmænd. I forhold til det oprindelige forslag blev der i det endelige forslag indført en lang række ændringer og præciseringer. 


- Myndighedskontrol af chaufførers og vognmænds arbejdstid er ikke en blomst, der er groet i vores have. Vi arbejder for ordnede forhold på de danske veje, men vi er imod ulogiske, bureaukratiske systemer, som hverken gavner danske vognmænd eller chauffører, siger chefkonsulent i ITD, Jens Hvid Bang og fortsætter:




- Vi er glade for, at de borgerlige partier sammen med Radikale har fået trukket nogle af de værste torne ud af lovforslaget, og at de har fået stemt et bødeloft igennem, men vi står fortsat tilbage med nogle nye regler og et nyt kontrolsystem, som vil ramme danske vognmænd og chauffører hårdt. Det sker i en tid, hvor der er historisk stor mangel på arbejdskraft, og hvor alle kræfter burde sættes ind på at gøre branchen mere attraktiv. Det bliver den ikke af flere potentielle bøder.



Med lovforslaget vil der fremover blive ført myndighedskontrol med chauffører og selvstændige vognmænds arbejdstid i såvel politiets vejsidekontrol og Færdselsstyrelsens virksomhedskontrol. Der vil kun blive ført kontrol, hvis der samtidig konstateres mange eller alvorlige overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne.


I virksomhedskontrollen vil der blandt andet blive ført kontrol med natarbejde, og det vil ifølge ITD blandt andet ramme distributionen af fødevarer. ITD peger på, at spørgsmålet bliver, om de nye regler vil føre til, at store dele af fødevaredistributionen fremover bliver flyttet over på udenlandske biler, som ikke skal kontrolleres for regler om natarbejde.


- Under udvalgsarbejdet har det ikke været ordentligt fremme, hvor store konsekvenser det her lovforslag rent faktisk kommer til at have ude i virkeligheden. Det vil føre til prisstigninger på varer for helt almindelige danskere, og så er der en overhængende fare for, at vi vil se en udflagning af køretøjerne, så man kan undgå myndighedskontrollen. Det er ikke i nogens interesse, siger Jens Hvid Bang.


I forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget stemte et flertal udenom S-Regeringen for et ændringsforslag fra Venstre, der vil indføre et bødeloft for bøder for overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne og arbejdstidsreglerne. Det er et af de forslag, som ITD også selv har stillet, og derfor bakker ITD også op om det.


- Det er godt, at vi sammen med lovforslaget får indført et bødeloft. Bøderne på vejtransportområdet er de sidste mange år stukket helt af, så det er klogt, at et flertal i Folketinget nu sætter foden på bremsen og siger fra over for større bødesatser, lyder det fra Jens Hvid Bang.


Lovforslaget træder i kraft lørdag 21. maj, men transportminister Trine Bramsen (S) har i forbindelse med vedtagelsen af lovforslaget indvilliget i, at der de første tre måneder sker en vejledende kontrol af virksomhedernes overholdelse af arbejdstidsreglerne.




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Maskintrailer med fire aksler har godt fire meter lange dobbelte ramper
- Styrket beredskab skal gøre transportsektoren mere robust
- Flere virksomheder i Danmark sender breve fra udlandet
- Danmarks første asfaltstrækning med netto nul CO2 bliver lagt ud ved Herning
- Tysk transportfirma bestiller 500 lastbiler med gasmotorer
- Fremtidens selvkørende transport tilhører dem, der sætter den på vejene
- Lastbilchauffør har fået 20 dagbøder
- Leverandør af elektiske varebiler tager sin nye varebil med på el-bilmesse
- Tysk transportkoncern køber op i Skotland
- Vognmandsfirma i Helsinge er endt i Skifteretten
- Vognmandsfirma i Horsens tog to med fire asker og tip med fra Hedensted
- Vinduesproducent åbner yderligere for elektriske transport med lastbiler

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst