Tre mindre lufthavne får penge til forbedring af sikkerheden
Torsdag 12. maj 2022 kl: 09:50
Af: RedaktionenTrafikstyrelsen uddeler i år 2,9 millioner kroner fra investeringspuljen til mindre, regionale flyvepladser. Lufthavnene i Sønderborg, Esbjerg og Midtjylland modtager midler fra puljen til forbedring af sikkerheden
De tre lufthavne - Sønderborg Lufthavn, Esbjerg Lufthavn og Midtjyllands Lufthavn - skal bruge midlerne til at forbedre sikkerheden i lufthavnen. Beløbene fra puljen er tilskud til opgradering og forbedringer af udstyr som for eksempel perimetersikring, røntgenscanner og adgangskontrol.
Tilskuddene til de tre lufthavne fordeler sig således:
Esbjerg Lufthavn: 1.325.000 kroner
- Projektets formål er at opgradere lufthavnens nuværende perimeter-sikring samt anskaffelse af testkuffert med udstyr for at forbedre og øge sikkerhedsniveauet i lufthavnen
Midtjyllands Lufthavn: 1.233.750 kroner
- Projektets formål er at indkøbe Automatisk Tray Return System til lufthavnens sikkerhedskontrol samt andre diverse forbedringer af sikkerhedsløsninger og infrastrukturer for at understøtte, at lufthavnens sikkerhedsniveau øges
Sønderborg Lufthavn: 378.142 kroner
- Projektets formål er at opdatere lufthavnens adgangskontrolsystem, så det er moderne og tidssvarende, hvilket vil forbedre og øge lufthavnens sikkerhedsniveau
Puljen er rettet mod mindre, regionale flyvepladser, der har rutetrafik. Uddelingen er sket på baggrund af ansøgninger fra lufthavnene.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Virksomheder skal betale 100 millioner kroner
- Region Hovedstaden sikrer flyrute mellem København og Rønne med ny aftale
- Norsk flyselskab vinder udbud af grøn indenrigsrute
- Rejsende havde 17 guldbarer med i bagagen
- Dansk-baseret transport- og speditionsfirma køber luft- og søfragtaktiviteter i Polen og Tyskland
- Politiet skal bruge ny drone til patruljering ved den dansk-tyske grænse
- Lavprisflyselskab åbner 10 nye ruter fra Billund
- Lufthavn på Djursland satte passagerrekord i september
- Pensionskasse ejede aktier i lufthavn i otte år
- Den danske stat ejer nu Københavns Lufthavne A/S
- Trafikstyrelsen informerer om dispensation for droneforbud
- Myndighederne lukker luftrummet lukkes for al civil droneflyvning
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |