Dialog med vognmænd skal føre til færre fejl på studentervogne
Onsdag 11. maj 2022 kl: 09:59
Af: Redaktionen55 transportvirksomheder og vognmænd deltog i et orienteringsmøde om eksamenskørsel hos Tungvognscenter Øst. - Mødet blev afholdt i håb om, at vi ser et færre antal sigtelser i forhold til det antal køretøjer, som bliver kontrolleret, siger politikommissær Steen Bischof, der er leder af den operative tungvognskontrol under Tungvognscenter Øst
De seneste år har hvert tredje lastbil, der blev brugt til studenterkørsel, haft fejl og mangler. Derfor har Tungvognscenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi genoptaget orienteringsmøderne med vognmændene i et forsøg på at sikre, at køretøjerne er i lovlig stand, når de skal ud og køre med studenter. På et orienteringsmøde hos tungvognscenteret forleden var der tilmeldt 55 tilmeldte transportvirksomheder og vognmænd, som samlet råder over ca. 300 køretøjer.
I 2020 og 2021 havde henholdsvis 33 og 34 procent af de kontrollerede køretøjer så alvorlige fejl og mangler, at politiet fandt grundlag for at optage rapport. Til sammenligning 23 procent af de kontrollerede køretøjer i 2019 fejl og mangler, der var så omfattende, at politiet skrev rapport.
Tungvognscenteret har tidligere afholdt denne form for orienteringsmøde, men på grund af corona-pandemien har det ikke været muligt de seneste to år.
Deltagerne i orienteringsmødet fik gennemgået reglerne for eksamenskørsel i forhold til føreren, dokumentation og indretning af køretøjet samt gennemførelsen af en eksamenskørsel.
- Politiets fornemmeste opgave er at forebygge uheld! Indsatsen er det hele værd, hvis vi ved et sådan informationsmøde kan sikre, at transportvirksomhederne og vognmændene har fokus på de gennemgåede regler, så kørslen sker på en sikker og forsvarlig måde, og de kommende studenter dermed får en god dag, siger politikommissær Steen Bischof.
- Mødet blev også afholdt i håb om, at vi ser et færre antal sigtelser i forhold til det antal køretøjer, som bliver kontrolleret.
Resultatet af sidste års kontrol blev gennemgået på mødet og deltagerne blev også orienteret om, hvordan politiet gennemfører en kontrol af et eksamenskøretøj.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Luftforurening tidligt i livet kan spores i lungerne helt op i ungdomsårene
- Moderniseringen af jernbanen begrænser kapaciteten næste år
- Punktligheden for for fjern- og regionaltog er utilfredsstillende
- Skinnefejl og en afbrændt hytte betyder færre tog mellem København og Fredericia
- DSB kørte større passageromsætning hjem med utilfredsstillende punktlighed
- Passagertallet er steget med 40 procent
- Antallet af mennesker med smerter i ryggen er faldet
- Køreledninger kommer til Aarhus
- To mindreårige drenge lagde tung genstand på skinner på Fyn
- Tre mænd fra Rumænien havde 71.000 cigaretter med i bagagen
- Elever i 0. klasse fik besøg af en bus med chauffør
- Alvorlig arbejdsrelateret stress slår rekord
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.jpg)




