Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportkoncern skar sidste år ni procent af sin CO2-udledning

Onsdag 11. maj 2022 kl: 09:57
Af: Redaktionen

Transport- og logistikvirksomheden Frode Laursen A/S' CSR-rapport for 2021 viser om et fald i CO2-udledninger på både transporter og logistikcentre. Rapporten beskriver også den fortsatte indsats for at nå målet om en CO2-reducering på 35 procent i 2030

Øget brug af alternative brændstoffer og et aktivt valg om 100 procent grøn strøm på alle lokationer. Det er de væsentligste årsager til, at logistikvirksomheden Frode Laursen i 2021 kunne reducere sin samlede CO2-udledning med 9 procent og dermed tage et skridt nærmere målet om en CO2-reduktion på 35 procent fra 2020 til 2030.


- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg er superstolt over, at det er lykkedes at reducere vores CO2-udledning så kraftigt, siger Thomas Corneliussen, der er administrerende direktør i Frode Laursen A/S.


- Det skyldes først og fremmest en stor indsats fra vores medarbejdere og et virkelig godt samarbejde med kunder og leverandører, siger han videre.


Thomas Corneliussen peger, at koncernens tilgang til grøn omstilling med at læne sig frem og finde praktiske og brugbare løsninger dér, hvor det gør en forskel, har vist sig at bære frugt.


Faldet i CO2 udledningen dækker over reduktioner på både transport og lager. I 2021 tredoblede Frode Laursen således kørslen på alternative brændstoffer som HVO-biodiesel, natur- og biogas, og man skiftede til 100 procent grøn strøm på alle lokationer. Det betød en CO2-reduktion på 8 procent i transporten, mens man på lagerdelen kunne konstatere en reduktion på seks gange så mange procent - nemlig 48 procent.


- Vi venter alle på Power-to-X og elektriske lastbiler, men der vil gå en årrække, inden disse teknologier kan implementeres i en skala, så de dækker den tunge transport. Teknologien modnes hurtigt, men den nødvendige infrastruktur og kapacitet har længere udsigter. Mens vi venter, har vi besluttet at investere i andre alternative brændstoffer, for på den måde allerede nu at kunne tilbyde vores kunder en væsentlig nedsættelse af deres CO2-aftryk, fremhæver Thomas Corneliussen.

 
Nyt grønt logistikcenter
2021 var også året, hvor Frode Laursen påbegyndte opførelsen af det første logistikcenter bygget i henhold til virksomhedens ”Green Warehouse Vision”, der har fokus på både at bygge og drifte så bæredygtigt som muligt.


- Selvom det er transporten, der er vores primære CO2-udleder, så handler det for os om at tænke bæredygtighed hele vejen rundt. Derfor tog vi også valget om at skifte til grøn strøm på alle vores lokationer, ligesom at alle vores fremtidige logistikcentre skal bygges og driftes efter ”Green Warehouse Vision”, så vi sikrer en så optimal bæredygtig løsning som muligt, siger Thomas Corneliussen, der håber og tror på, at Frode Laursen kan fortsætte de grønne takter i 2022.


- I en tid hvor ydre omstændigheder som stigende gaspriser har gjort den grønne omstilling sværere, har vi hele tiden pilotprojekter i gang for at se, hvordan vi kan transportere mest muligt gods med mindst muligt brændstof. I øjeblikket er vi for eksempel ved at kigge på, hvordan vi kan gøre brug af prøveordningen med dobbelt-trailere, så vi kan transportere mere gods med samme lastbil, forklarer Thomas Corneliussen og tilføjer:


- Det er ikke sikkert, vi i 2022 igen kommer op på 9 procents reduktion, men der skal ikke herske tvivl om, at ambitionen er der. Vi vil simpelthen være med helt fremme når det gælder den grønne omstilling.


Interesserede kan finde Frode Laursen A/S' CSR-rapport her: 


Fakta om Frode Laursen A/S:
  • Frode Laursens primære forretningsområder omfatter lagerlogistik samt nationale og internationale transporter inden for segmenterne dagligvarer, byggevarer samt recycling i Nordeuropa
  • Frode Laursen har over 1.700 ansatte, disponerer dagligt godt 700 biler og ejer 639.000 kvadratmeter lager under tag
 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst