Limfjordslufthavn er tilbage på fuld styrke
Mandag 2. maj 2022 kl: 12:08
Af: RedaktionenPassagertallet i Aalborg Lufthavn kom i april i år over niveauet for april 2019 - året inden corona-tiden. Med en større fremgang i forhold til 2019 for både charter- og indenrigstrafikken, er der høje forventninger til de kommende måneder, hvor sommerens udenrigs- og charterruter ser ud til at få endnu mere luft under vingerne
I Aalborg Lufthavn var der 115.442 rejsende i april 2022, hvilket svarer til 100,6 procent af 2019-niveauet, hvor der var 114.799 rejsende. April blev dermed første måned efter corona-tiden, hvor passagertallet oversteg niveauet fra tiden før corona-virussens ankomst til og de efterfølgende tiltag for at dæmme op for spredning af virussen
Den største rejsedag i Aalborg Lufthavn var fredag op til påsken, hvor passagertallet kom tæt på 6.000 rejsende.
Indenrigstrafikken steg med 13,2 procent
Antallet af indenrigsrejsende til og fra København og Bornholm oversteg i april i år 2019-niveauet med 13,2 procent. Det er en positiv udvikling, som ifølge lufthavnens ledelse forventes at fortsætte i resten af 2022.
- Indenrigstrafikken i april levede i høj grad op til forventningerne om at overstige passagertallet for 2019, så nu er vi tilbage til den positive tendens vi så i store dele af 2021. Det er en kæmpe force, at vi har tre forskellige selskaber på ruten, der dækker hele markedet, hvad enten de rejsendes fokus er på one-stop-forbindelser, fleksibilitet eller pris, siger direktør i Aalborg Lufthavn, Niels Hemmingsen, og fortsætter:
- Vores opgave er så at gøre det endnu mere attraktivt at benytte Aalborg Lufthavn, herunder den nyeste investering med opsætning af el-ladestandere fra Norlys, der blev indviet 20. april.
Trafiktal for april 2019-2022 | ||||
2019 | 2020 | 2021 | 2022 | |
Indenrigs | 63.809 | 1.123 | 26.716 | 72.248 |
Udenrigs | 43.448 | 0 | 1.015 | 34.888 |
Charter | 7.542 | 0 | 62 | 8.306 |
I alt | 114.799 | 1.123 | 27.793 | 115.442 |
(Kilde: Aalborg Lufthavn)
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Flypassagerers rettigheder er i fare for forringelse
- Lufthavn kom ud af 2024 med et underskud 82,3 millioner kroner
- Lufthavn på Djursland har oplevet fremgang i årets første seks måneder
- Brancheorganisation på energiområdet får ny politisk chef
- Fortroligt notat om lufthavn er blevet lækket
- Nordjylland har fået direkte flyforbindelse til Grønland
- Lufthavn på Fyn kom ud med underskud
- Den norske stat har tjent en halv milliard på salg af aktier i flyselskab
- Flere flyver via lufthavnen i København
- Passagertal nåede sit bedste maj-tal i over ti år
- Passagertal i lufthavn ved Limfjorden var tæt på 2022-tal
- International transportkoncern fra Hedehusene udvider partnerskab med FN-organisation
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |